Søg efter:
Hvad sker der i Ishøj sejlklub i november 2023

Så er de fleste i gang med at klargøre bådene til vinteren, nogen skal på land andre bliver i vandet, men lige meget hvad, så er der opgaver på båden der skal gøres, så god arbejdslyst herfra. 

Mandag den 20. november kl. 19.00 kommer Søren Larsen og fortæller om sine 40 år som frivillig ved Hvide sandes kystrednings tjeneste.

Det kunne godt blive en interessant aften.

60+ afdelingen

60+ mødes manden den 6. november kl. 09.30, så hvis du er færdig med arbejdsmarkedet, så mød op til et par hyggelige timer.

Kølbådsafdelingen

Ikke flere sejladser i år men kølbådsudvalget arbejder på næste års planlægning. 

Sejlerskolen

Bådene er kommet på land, men mangler vinterklargøring. Mon ikke det sker snarest?

Navigationsundervisningen er startet – der undervises onsdage og torsdage kl.19.00

Hvis du føler du har behov for at genopfriske eller mangler viden om søvejsregler så kan du endnu nå at tilmelde dig. Kontakt klubben.

Bestyrelsen

Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøde mandag den 13. november kl.18.00 på 1 salen i klubhuset.

Bestyrelsen vil indkalde de forskellige udvalg til budget møde mere herom snarest.

Bestyrelsen kan endvidere oplyse om at der er valgt ny ledelse af havnebestyrelsen på mødet mandag den 30-10

  • Ny formand Gert Bollerslev SKS
  • Næstformand Stefan Linco SKS
  • Kasserer Lars Norup SBL

Traditionen tro, kan man, hvis man har noget man vil drøfte, give ris eller ros, eller har gode forslag til aktiviteter, møde havnebestyrelsen fra kl. 17.00 på dage med bestyrelsesmøde. Mødeindkaldelser, referater mv. kan findes her: https://ishoj-havn.dk/sidste-nyt/

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i september 2023

Nu nærmer efteråret sig med hastige skridt og sejl sæsonen går på hæld.

Det har i år været en blandet fornøjelse alt efter tidspunkt for ens ferie

😊

Klubben har startet et nyt tiltag som vi kalder 60+ Vi mødes om mandagen kl. 09.30 til morgenkaffe og hyggeligt samvær, arrangementet er for alle der har mulighed for at møde mandag formiddag, så går du hjemme så mød op og få et par hyggelige timer med gode sejler venner.

60+ arrangerer grill komsammen ved sejlerhuset (tidligere Juniorhus) lørdag den 16 kl. 14.00 og hvis det er dårligt vejr går vi indenfor. Alle er velkomne uanset alder.

Kølbådsafdelingen

Årets sidste sejlads afholdes lørdag den 2 september det er en kombination af klubmesterskab og den sidste distance sejlads.

Sejlerskolen

Undervisningen i praktisk sejlads kører (sejler) bare derudaf.

Praktisk eksamen for de elever der skal op vil være torsdag den 28 september kl. 17.00

Husk også at tilmelde jer hvis i ønsker at deltag i teoretisk undervisning i vinterhalvåret  – link til tilmelding.

Bestyrelsen

Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøde mandag den 11 september kl.18.00 på 1 salen i klubhuset.

Og traditionen tro kan man hvis man har noget man vil drøfte ris og ros eller gode forslag til aktiviteter møde bestyrelsen fra kl. 17.00

 

På bestyrelsens vegne.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i august 2023

Så har forhåbentligt rigtig mange af os haft ferie og forhåbentlig en god ferie, vejret har da gjort det spændende for dem der har været på vandet.

😊

Onsdag den 02-08
Afholder bestyrelsen sit første møde efterferien, mødet afholdes kl.18.00 men der vil være repræsentanter fra bestyrelsen kl. 17.00 hvis du har noget på hjertet.

Mandag den 07-08
Vi starter måneden med et møde for 60+ mandag den 07-08 kl.9.30 på første salen i klubhuset hvor der vil blive serveret en kop kaffe. Så mød op. Infomail er sendt til alle.

Lørdag den 02-09
Distancesejllads/klubmesterskab.

Sejlerskolen starter op igen mandag den 31-07 og der sejles mandag til torsdag eleverne har fået besked om hvilket hold de skal sejle på, og mon ikke Instruktørerne kontakter deres elever om starttidspunkt og praktiske ting.

Vi har desværre stadig ikke fundet nogen til at fortsætte Junior sejladsen så den er stadig sat i bero Går du rundt og tænker at det kunne jeg/vi godt tænke os – så kontakt Bestyrelsen.

 

På bestyrelsens vegne.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i april 2023

Efter en veloverstået generalforsamling med et fantastisk fremmøde (sarkasme kan måske spores) er vi klar til nye udfordringer.

Begivenheder i Sejlklubben

Tirsdag den 11. Bestyrelsesmøde kl. 18.00 og hvis du har noget du vil snakke med bestyrelsen om er det muligt mellem kl.  17 og 18.00

Lørdag den 15. kl. 15.00: Standerhejsning
Vi mødes ved flagstangen og derefter går vi på førstesalen og får en forfriskning. Derefter vil vi afholde et mindre arrangement med masse god mad og drikke (med en lille egenbetaling), hvor vi samtidig indvier vores nye TE- køkken på første salen. Så mød op og deltag.

Prisen for at deltage i dette arrangement er: 50 kr. for medlemmer af Ishøj Sejlklub.

Tilmelding senest d. 14 april kan gøres på:  MobilePay: 43037, eller Reg. nr/Konto nr: 1551-3326227900

Sejlerskolen

Lørdag den.01.: Sejlerskolen starter op med klargøring af skolebåde kl.10.00

Lørdag den 15. kl. 10.00: Sejlerskolen: Klargøring evt. søsætning. Alt efter hvor langt vi er nået.

Lørdag-søndag den 23-24.Sejlerskolen.: Klargøring samt mastepåsætning.

Kølbådsafdelingen

Lidt datoer fra kølbådsafdelingen til kalenderen.

Lørdag den 20-05: Distancesejlads.

Lørdag den 01-07: Distancesejlads.

14-15-16 juli: Fællestur til Klagshamn – alle er velkomne, også motorbåde. Ved dårligt vejr finder vi på noget andet – men afsæt dagene.

Lørdag den 02-09: Distancesejllads/klubmesterskab med efterfølgende spisning om aftenen.

Igen i år vil Pinseturen gå til Bøgeskoven – turen vil være for alle – både køl- og motorbådssejlere. Deltag gerne – det er rigtig hyggeligt!

 

På bestyrelsens vegne.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i februar 2023

Så kom vi lidt tættere på starten af sejler sæsonen og skal vel snart i gang med planlægning af vedligeholdelse/klargøring af bådene, mange kan næsten ikke vente.

Lørdag den 04. februar kl. 09.00-15.00 Dansk Sejlunion afholder instruktør kursus på første salen i klubhuset dette for forud tilmeldte deltagere.

Tirsdag den 07. februar kl. 19.00 Sejlerskolen afholder instruktørmøde møde for instruktører og aspiranter.

Onsdag den 15. februar Bestyrelsesmøde – hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, så sidder vi klar fra kl.17.00 – 18.00, så kig forbi hvis du har noget på hjertet, både ris og ros og evt. gode ideer til aktiviteter.

Tirsdag den 21. februar kl. 18.00 Der afholdes vinsmagnings aften, kom friskt og få en hyggelig aften.  Dette er et nyt initiativ vi vil forsøge os med, for at skabe lidt liv i klubben for vores medlemmer – så sæt aftenen af allerede nu, der vil blive et mindre deltager gebyr men det bliver garanteret hyggeligt. Tilmelding og betaling se vores hjemmeside https://ishoejsejlklub.dk

Tirsdag den 28. februar kl. 19.00: Den nye sejlersæson er endelig på vej. I den anledning inviterer Motor- og Kølbåds udvalgene til en sejleraften i klubhuset, hvor vi i fællesskab har mulighed for at komme med forslag til aktiviteter til den kommende sæson.

Det vil ske tirsdag den 28. februar kl. 19.00 på 1. sal. Af hensyn til kaffe/te-brød må i gerne maile hvor mange I kommer, til hwj@isby.dk

Sejlerskolen

Mandage undervises der i Y3 på første salen Onsdage og torsdage – Navigationsundervisning

En lille teaser til marts måned.

Tirsdag den 07-03 kommer Pantenius forbi kl. 19.00 De vil snakke lidt forsikring samt lidt om Dieselpest, hvilket er en rigtig sur oplevelse og få. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål så vi kan få en god debat. Sæt aftenen af allerede nu så vi kan få en hyggelig aften med gode sejler anekdoter.

Cafeteriets åbningstider: Mandag tirsdag onsdag – kl. 11.30-20.00 Torsdage LUKKET Fredag 11.30-16.00 Lørdag og søndag kl.11.30-16.00

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i januar 2023

Godt nytår til alle, vi i Bestyrelsen håber at vi får et godt og oplevelsesrigt år både på havet og i livet omkring klubben. Vi i bestyrelsen vil gøre hvad vi kan.

Lørdag den 07. januar kl. 15.00 afholdes der Nytårskur på første sal i sejlklubben. Mød op og ønsk godt nytår til hinanden, klubben vil være vært med en lille forfriskning.

Tirsdag den 17. Bestyrelsesmøde – hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen så sidder vi klar fra kl.17.00 – 18.00, så kig forbi hvis du har noget på hjertet, både ris og ros og evt. gode ideer til aktiviteter.

Lørdag den 21. afholdes der førstehjælps og brandbekæmpelses kursus for Y3 eleverne samt for instruktørerne der underviser i sejlerskolen. Dem der har tilmeldt sig får direkte besked om tidspunkter og dagsprogram.
Dette initiativ kunne måske være noget vi skal tilbyde alle klubbens medlemmer på et senere tidspunkt, lad os høre om der kunne være interesse for dette.

Junior afdelingen:
Følg Junior afdelingen på Facebook.

Sejlerskolen:
Mandage undervises der i Y3 på første salen
Onsdage og torsdage – Navigationsundervisning

Kantinen:
Pga. af rekreation oven på sygdom/operation har Sussi set sig nødsaget til at ændre lidt i åbningstiderne i januar måned. Tiderne er som følger:
Mandag tirsdag onsdag – kl. 11.30-20.00
Torsdag og fredag LUKKET
Lørdag og søndag kl.11.30-16.00

Så lidt til kalenderen i februar.
Tirsdag den 21. februar vil vi afholde vinsmagning på 1.salen i klubhuset. Kl. 18.00
Dette er et nyt initiativ vi vil forsøge os med, for at skabe lidt liv 
så sæt aftenen af allerede nu, der vil blive et mindre deltager 
hyggeligt. Mere herom i februars nyhedsbrevet.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i oktober 2022

Oktober er kendetegnet ved mangeartede aktiviteter af forskelligartede karakterer – afslutningen på sommerhalvårets samt opstarten på vinterhalvårets –  i kronologisk rækkefølger er følgende planlagt for oktober måned.

8. oktober

Afmastning af seniorsejlerskolens tre skolebåde, Svanen, Prop og Osterejen. Aktiviteterne starter kl. 10, og der forventes deltagelse af såvel instruktører som sejlerskoleelever.

9. oktober

Årets sensommertur løber af stablen, denne gang til Nationalmuseets værft i Holbæk.

12. oktober

Der afholdes bestyrelsesmøde – ønsker man at tale med bestyrelsen, kan dette ske mellem kl. 17-18 – inden selve bestyrelsesmødet

14. oktober

Seniorsejlerskolens tre skolebåde landsættes – vognmanden er bestilt til kl. 08.00

24. oktober

Første undervisningsaften for Yachtskipper 3 holdet (mandage) – specifik information sendes ud til tilmeldte elever snarest.

26. oktober

Første undervisningsaften for kursister tilmeldt onsdagsholdet i navigation, sø-sikkerhed mv. til duelighed. Specifik information sendes ud til tilmeldte elever snarest.

27. oktober

Første undervisningsaften for kursister tilmeldt torsdagsholdet i navigation, sø-sikkerhed mv. til duelighed. Specifik information sendes ud til tilmeldte elever snarest.

29. oktober

Klubstanderen stryges for den forgangne sæson – formanden holder en lille tale, og klubben er vært ved en lille forfriskning.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i september 2022

Kølbådsafdelingen

Den 3 september afholder kølbådsafdelingen årets sidste kap/hygge sejlads.

Du kan endnu nå at tilmelde dig, vi starter dagen med morgenbord og skippermøde, så tilmeld dig og din båd til en hyggelig dag med gode sejler kammerater.

Juniorafdelingen

kører bare der udad – små Joller om mandagen og de lidt større om torsdagen, aktiviteterne ved juniorhuset starter allerede kl.17.00 så kig forbi og få en god snak.

Lørdag den 25-09 afholder juniorklubben klubmesterskab, det bliver en spændende dag for de unge mennesker mere herom på Facebook og hjemmeside.

Sensommertur

Klubben har annonceret en efterårstur til Nationalmuseets værft i Holbæk med afholdelse lørdag den 08-10 denne aftale bliver ikke som forventet – men turen vil i stedet blive afholdt søndag den 09-10 så husk at rette i kalenderen, mere info senere

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 14 september holder vi bestyrelsesmøde.

Medlemmer kan komme og få en snak med et bestyrelsesmedlem mellem kl. 17.00 og 18.00.

Hvis du endnu ikke har fået hentet en klub vimpel til båden er chancen der også for at få fingre i en sådanne.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i august 2022

Så har mange af jer afsluttet en forhåbentlig dejlig ferie, og er klar på efterårets fornøjelser …..

Nedenfor lidt omkring kommende aktiviteter i sejlklubben.

Sejlerskolen

Vi starter op på fuld tryk i Sejlerskolen, hvor der sejles mandag til torsdag, og der er kommet nye elever til. Velkommen til jer. Instruktørerne står klar til at tage godt imod jer så det kan blive en god og lærerig oplevelse.

Sejler skolen vil til vinter starte et Y3 hold op, så nu vil vi også kunne tilbyde dette til vores medlemmer. Nærmere kommer snarest – der vil fortsat blive navigations undervisning til duelighedsbeviset.

Junior afdelingen

Sejladser med vores junior sejlere starter op, og der er stadig ledige pladser for nye sejlere.
Der sejles mandage fra kl. 17.00 – kig forbi om mandagen, og hils på vores engagerede instruktører.

Voksen jollesejlads 

En håndfuld voksne i deres bedste alder er begyndt at sejle jollesejlads. Det er hver torsdag kl. 17.00 hvor der sejles ud fra juniorhuset, med efterfølgende moleøl/sodsavand.

Klubben har 3 Laserjoller og en Flipperjolle der kan benyttes, og vi har altid følgebåd med ud. Har du selv en jolle er du også velkommen til at sejle ud med os.

Det er både for erfarne sejlere, men også for dem som aldrig har prøvet det før, og bare syntes det kunne være sjovt at prøve. Her sejler vi også over hele sommeren, men igen ring eller skriv på juniorerne@ishoejsejlklub.dk hvis du kigger forbi, så sikrer vi der er nogen til at tage imod dig.

Efterårstur

Traditionen tro vil der blive en efterårstur i 2022, denne planlægges at gå til Holbæk, hvor Nationalmuseet har et skibsværft – der vil blive en rundvisning.

Datoen er fastsat til den 8. oktober 2022 så afsæt dagen allerede nu.

Der vil dog være en deltager begrænsning på max. 35 prs. Invitation udsendes når alle detaljer er på plads.

Diverse

Onsdag den 10. august holder bestyrelsen møde.

Det er muligt at træffe repræsentanter for Bestyrelsen fra kl. 17.00 hvis man har noget man ønsker drøftet, eller bare vil møde et Bestyrelses medlem.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i juli 2022

Juli måned er den måned hvor rigtig mange af os holder ferie, så af den grund holder bestyrelsen, kølbådsafdelingen samt seniorsejlerskolen også ferie – derfor ingen aktiviteter og/eller møder.

Juniorafdelingen derimod, klør på…. der sejles stort set hele sommeren, hver mandag kl. 17.00 plus det løse ..

Vi er efterhånden rigtig mange, så kom og vær med. Det er fantastisk, at se ungerne få kammeratskaber på havnen, hvor de hygger sig og bruger klubhuset.

Har du spørgsmål eller andet, så ring eller skriv til juniorerne@ishoejsejlklub.dk, tænker du på at møde om en mandag, så kan du også altid lige ringe eller skrive, så er vi sikre på at der er nogen til at tage imod dig.

De store har også mulighed for at komme ud og prøve kræfter med jollerne, så mød op og få en hyggelig aften med dine sejler venner.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i maj

Mandage er der gang i Junior afdelingen – kom forbi og hils på.

Sejlerskolen starter på vandet fra mandag den 2. maj.
Vi har igen i år 8 hold af 3 sejlere der ønsker at tage den teoretiske del af duelighedsbeviset.
Der sejles mandag til torsdag i hele maj måned.

11. maj – Bestyrelsesmøde
Husk at hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, kan du møde dem på bestyrelsesmødet mellem kl. 17.00-18.00.

Lørdag den 14. maj arrangerer motorbådsudvalget fisketur, sejler du kølbåd er du også velkommen.
Tilmelding på liste i klubhuset.

Lørdag den 21. maj: kølbåds afd. arrangerer årets første distance kapsejlads – har du stor eller lille båd så deltag – det er en hyggelig dag på vandet. Nærmere info kommer snarest. Vi sejler efter LYS tal så målebrev ikke nødvendigt.

Lørdag den 28. maj: Vor jubilæumsfest afholdes i fest telt – der er endnu mulighed for at tilmelde sig.
I løbet af dagen foregår der en hel masse spændende ting omkring junior huset – så kig forbi.
Se program på vores hjemmeside: ishoejsejlklub.dk – her kan man også tilmelde sig til festen om aftenen.

Pinseturs udvalget arbejder på højtryk for at genskabe traditionen med en fælles Pinse tur.
I år er turen planlagt til at gå til Bøgeskoven. Nærmere herom snarest.

Bestyrelsen

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i april

Nu nærmer tiden sig for søsætning af bådene. Husk at bestille tid til kran i god tid da der er begrænset med datoer!

Mandage er der gang i Junior afdelingen kom forbi og hils på.

Husk der afholdes ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 12. kl. 19.00 i klubhuset 1 sal.

Bestyrelsesmøder er flyttet til den 2. onsdag i måneden kl. 18.00. startende onsdag den 13. Husk at hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, kan du møde dem mellem kl. 17.00-18.00.

Lørdag den 2. og lørdag den 9. startes der på klargøring af Skolebåde kl. 10.00 vi mødes ved bådene udfor bro H2.

Tirsdag den 19. kl. 19.00 indkaldes motorbådssejlerne til fællesmøde, der skal oprettes et Motorbådsudvalg. Mød op så vi i fællesskab kan skabe nogle aktiviteter for sejlere.

Onsdag den 20. kl. 19.00 indkaldes kludesejlerne til fælles møde hvor vi kan drøfte hvilke ønsker i har til aktiviteter, samt evt. sejlere der ønsker at deltage i Kølbådsudvalget. Udvalget er pt. Søren Larsen, Peter Gram, Poul-Erik og Henrik W. Jensen

Husk der vil blive afholdt en fælles Pinsetur til Bøgeskoven. Så afsæt dagene til hyggeligt samvær nu.

Lidt datoer til fremtiden. Kølbåds afdelingen meddeler at der afholdes kapsejladser på følgende datoer:
1 sejlads lørdag 21-05-2022
2 sejlads. Lørdag 18-06-2022
3 sejlads søndag 19-06-2022
4 sejlads klubmesterskab lørdag den 03-09-2022
Nærmere info kommer når vi nærmer os men husk at reservere dagene.

Godt nytår til alle medlemmer af Ishøj sejlklub

Bestyrelsen vil glæde sig til at ønske godt nytår til medlemmerne og være vært med en lille forfriskning søndag den 9. januar kl. 15.00.Pga. Corona vil dette foregå foran Juniorhuset på græsplænen.

Der vil også være mulighed for at stikke hovedet ind i Juniorhuset og se hvor langt Juniorafdelingen er nået med istandsættelse af huset.

Den anden mandag i måneden er der mulighed for at komme og få en snak med Bestyrelsesmedlemmerne. Vi vil være på 1. salen i Klubhuset mellem kl. 18.00 og 19.00 – så kom og få en snak.

Mandag den 17. januar fortsætter vi med vores kursus i tovværk, mød op – der er god plads på holdet og vi kan holde fin afstand til hinanden.
Kurset afholdes på første salen i Klubhuset.

Tirsdag den 25. januar kl. 19.30 kommer der en repræsentant fra Dansk Søredningsselskab og fortæller om deres arbejde – der vil være mulighed for at stille spørgsmål til repræsentanten. Der tages forbehold for aflysning pga. Corona.

Nyhedsbrev august 2021

Årets generalforsamling blev, lidt Covid-19 forsinket, afholdt, den 14. juni 2021 og efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig i uændret form, blot har Søren overtaget kasserer tjansen fra Joanne.

Referat fra Generalforsamlingen er i øvrigt lagt ud på hjemmesiden og kan tilgås direkte via ovenstående link.

På det konstituerende bestyrelsesmøde blev en række væsentlig punkter diskuteret, dels i forhold til at forblive en attraktiv sejlklub, dels hvorledes vi kommunikerer med nuværende og potentielt nye medlemmer.

Formålet med Ishøj Sejlklub er klart udstukket i vedtægternes §2 – ”… formål er at fremme interessen for fritidslivet på søen” samt yderligere i §8 ”Det er ethvert medlems pligt at virke til gavn for klubben”.

Med andre ord – det handler om team work, vi kan meget individuelt, men endnu mere sammen.

I bestræbelserne på at forbedre kommunikationen, dels direkte, dels indirekte, arbejdes der intensivt på en række områder – eksempelvis

  • Denne informations mail, som forhåbentlig blot bliver den første i en lang række
  • En informations folder/leaflet om Ishøj Sejlklub, der kan uddeles samt henstilles på offentlige steder, eksempelvis havnekontoret

Hjemmesiden www.ishoejsejlklub.dk er under re-design og vil i løbet af september ”genopstå” i en mere nutidig udgave – med gyldig hensyntagen til klubbens historik og tidligere tiders aktiviteter – glæd jer!

Det er naturligvis meget godt med god og informativ kommunikation, men bagved ligger naturligvis de aktiviteter sejlklubben tilbyder. Vi har haft en forholdsvis ”standardiseret” aktivitetsplan de senere år, vi ”brainstormer” lidt omkring mulige, nye aktiviteter – eksempelvis:

  • Rigger kursus (tovværk, knob og splejsning)
  • Virtual Regatta
  • Muligheder for foredrag/demo (el i både, dansk søredning, brandbekæmpelse o.lign.)
  • Banko aftener, filmaftener mv.

Her vender vi så lige tilbage til det at være en forening – team work –  alle medlemmer er velkomne med bidrag. Sidder du/i med aktiviteter vi potential kunne tage op, så sig endelig til. 

Udover kommunikation og aktiviteter, har vi også stor fokus på, at klubbens ressourcer bliver anvendt bedst muligt, og i øvrigt i henhold til klubbens formål. Dette indebærer bl.a. en nøje gennemgang og opfølgning på klubbens økonomi, herunder de bagvedliggende aftaler.

Juniorafdeling

Vidste du/I at børn og unge på Ishøj havn har Køge bugts hyggeligste sejlklub placeret på Hummeren?

Det er der sikkert mange som ikke vidste 😊, men nu er en tilgang begyndt, og der er plads til endnu flere børn og unge der vil lære at sejle.

Vi har et par sejlerfamilier med børn, der i det seneste år er kommet til klubben og nu sammen med eksisterende kræfter, arbejder på at få endnu flere med i juniorklubben. De har selv båd i havnen, men syntes at juniorklubben er en fantastisk måde for deres børn, at få et netværk med andre børn der sejler og i øvrigt lære de grundlæggende teknikker og teorier så de bliver rustet til at begå sig på vandet.

Juniorerne sejler både foran klubhuset, i havnebassinet og ude i bugten alt efter niveau, så ALLE kan være med. Derudover foregår alt i trygge rammer, med følgebåde hvor forældre også kan få en plads, for det vigtigste er, at sejleren føler sig tryg og fortrolig med sejladsen 😊

Vi sejler hver mandag kl.17.00 – Så har du lyst til at prøve, så enten kontakt os på forhånd på juniorerne@ishoejsejlklub.dk, eller mød op med godt humør og tøj der kan tåle at blive vådt (det er også muligt at låne våddragter), så stiller klubben båd til rådighed.

Seniorsejlerskole

Den praktiske sejlads på seniorsejlerskolen er ved at frigøre sig fra Covid-19 grebet. Fra efterårssemestret 2021, vil der typisk være 3 elever per skolebåd/dag samt i en vis udstrækning mulighed for aspiranter. Denne åbning har medført, sammenholdt med, at 3 elever bestod den praktiske sejladsprøve efter forårssemestret, at vi har været i stand til, at ombordtage 11 nye elever i praktisk sejlads i efterårssemestret.

Omkring den teoretiske del af duelighedsbeviset (navigation og søsikkerhed), er det snart tid at tilmelde sig. Vi forventer, som tidligere år, opstart omkring uge 43.

Endelig overvejer vi at udbyde et Yachtskipper 3 kursus henover vinteren, dette dog afhængig af interesse samt ressourcer til gennemførelse af såvel den teoretiske som de praktiske emner.

Kølbådsafdeling

Kølbådsafdelingen, der hvert år har arrangeret indtil 4 kapsejladser, har grundet Corona pandemien i 2020 og 1. halvdel af 2021 måttet kaste anker.

I 2. halvdel af 2021 har det været svært at finde brugbare weekender, bl.a. på grund af et stort efterslæb af private arrangementer.

Kølbådsafdelingen vender stærkt tilbage i 2022 og kommer med en sejladskalender så hurtigt som muligt i det nye år.

Motorbådsafdeling

Den, fra tidligere år kendte pensionisttur, arrangeret af motorbådsafdelingen, må vi desværre udskyde til næste sæson.

Derimod er der planlagt en fisketur til lørdag, den 11. september. Deltagere mødes i klubhuset og hvis der er 20 tilmeldte eller mere, serveres der morgen kaffe og brød ellers mødes vi alle til skipper møde.

Der fiskes fra kl 10.00 til kl. 14.00 derefter vil de rvære indvejning på bro H 10.

Der vil være præmie for de 3 største fisk.

Tilmelding på opslag i klubhuset fra på søndag den 29-08

Øvrige arrangementer

Der planlægges, sædvanen tro, en sensommertur, hvor destinationen i år er Langelandsfortet.

Endelig er planlægningen af den store jubilæumsfest næste år i sin spæde opstart.

 

God vind.