Søg efter:

 

DISTANCESEJLADSER 2022

Sejladsbestemmelser (SB)

1 REGLER
1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne (RRS) definerede regler inkl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter.
1.2 Reklamekategorien er A i henhold til tillæg 1.

2 MEDDELELSER TIL DELTAGERNE
Meddelelser til deltagerne vil blive givet på skippermødet før sejladsen. Meddelelserne kan også blive slået op på oplagstavlen i klubhuset, men vil alligevel blive givet på skippermødet.

3 ÆNDRINGER I SEJLADSBESTEMMELSERNE
Enhver ændring i sejladsbestemmelserne vil blive givet på skippermødet før sejladsen.
4 SIGNALER, DER GIVES PÅ LAND
Der gives ingen signaler på land
5 SEJLPLAN
5.1 Sejlplanen omhandler 3 sejladser, der afvikles på følgende sejldage:
Lørdag den 21. maj
Lørdag den 18. juni
Søndag den 19. juni
5.2 Varselssignalet for sejladsen hver dag er planlagt afgivet kl. 10.25, med planlagt start kl. 10.30. Der vil som udgangspunkt blive anvendt ”GPS-tid”, men husk, det er startsignalet, der er gældende.
5.3 Skippermødet er for hver sejldag planlagt til kl. 9:00 i klubhuset.
6 BANERNE
6.1 Banerne benytter de faste mærker i sejlergaden til Ishøj Havn, sejlergaden til Hundige Havn samt anduvningsbøjen, syd- og østmærket (kompasafmærkninger) til Kalvebod Løb.
6.2 For i år, 2022, vil den bane, der skal gennemsejles den enkelte sejldag vil blive offentliggjort på skippermødet.
7 STARTEN
7.1 Sejladser vil blive startet som beskrevet i regel 26.
7.2 Startlinien vil være mellem 2 røde udlagte bøjer eller mellem 1 rød udlagt bøje og en kapsejladskomitébåd.
7.3 En båd, som ikke er startet senest 15 min. efter sit startsignal vil blive noteret ”ikke startet”. Dette ændrer regel A4.1.
7.4 Startregel 30.1 gælder uanset om signalflag I har været vist eller ej og kan kun erstattes af startregel 30.3 hvis sort flag har været vist som beskrevet i regel 30.3. Dette ændrer regel 30.1.
7.5 Signaler ved starten:
Signal                 Flag og lydsignal                        Minutter før startsignal 
Varselsignal        Talstander 4 + Lyd                      5
Klarsignal           Intet, P, I eller sort flag + Lyd     4
Et-minut-signal   Klarsignal nedhales + Lyd           1
Startsignal          Talstander 4 nedhales + Lyd       0
8 MÅL
Mållinien vil blive offentliggjort på skippermødet før hver sejlads og vil for alle årets 3 sejladser blive placeret udenfor og fri af havneindløbet.
8.1 Evt. tidsbegrænsninger oplyses på skippermødet.
9 PROTESTER OG ANMODNINGER OM GODTGØRELSER
9.1 Protestkommiteen består af de deltagende skippere og ledere af dagens sejlads.
9.2 Protestskemaer fås af ledere af dagens sejlads og skal afleveres dér igen. Protester kan også indgives på blankt papir. Protester skal være skriftlige.
9.3 Protestfristen er 60 minutter efter at sidste båd har fuldført dagens sidste sejlads. Samme protestfrist gælder for protester fra kapsejladskomitéen og protestkomitéen/juryen, samt anmodninger om godtgørelser.
9.4 Straks efter protestfristens udløb vil høringerne starte. Høringer afholdes enten på plænen foran Juniorhuset eller et andet passende sted afhængig af vejret.
9.5 En båd kan ikke protestere på grundlag af påståede overtrædelser af SB 7.3 og 11. Dette ændrer regel 60.1(a). Protester mod disse regelbrud er et anliggende for kapsejladskomitéen eller protest-komitéen/juryen.
9.6 På stævnets sidste dag skal en anmodning om genåbning af en høring indgives til protestkommiteen inden protestfristens udløb.
Dette ændrer regel 66.
10 POINTGIVNING
10.1 Der anvendes Lavpointsystemet til pointgivning som beskrevet i tillæg A.
10.3 En båds pointsum i serien vil være summen af bådens point fra hver sejlads.
11 SIKKERHED
En båd, som udgår af en sejlads, skal informere kapsejladskomitéen herom hurtigst muligt og om muligt sætte nationsflaget.
12 KAPSEJLADSKOMITÉENS BÅDE
Kapsejladskomitéens både vil føre Ishøj Sejlklubs klubstander.
13 RADIOKOMMUNIKATION
Når en båd kapsejler, må den hverken foretage radiotransmission eller modtage radiosignaler, som ikke er tilgængelige for alle både. Denne restriktion omfatter også mobiltelefoner. Private samtaler, som intet har med kapsejladsen at gøre er dog tilladte.
14 PRÆMIER
Der gives præmier til mindst de tre første både.
15 ANSVARSFRASKRIVNING
Deltagerne deltager i stævnet fuldstændig på deres egen risiko. (Se regel 4, Beslutning om at kapsejle.) Den arrangerende myndighed påtager sig ikke noget ansvar for materielskade, personskade eller dødsfald, der opstår som følge af eller før, under eller efter stævnet.
16 NATIONSFLAGET
Nationsflaget må ikke føres under kapsejlads, men bør sættes, såfremt båden udgår.