Bådudstilling 2022

Kære kapsejlere. (eller andre interesserede):
Kølbådsudvalget under Ishøj Sejlklub har oplyst, at vi igen i år vil være behjælpelige under Den Flydende Bådudstilling, da Tempo Bådesalg i mange år har sponsoreret vores kapsejladser med mange gavekort.

Bådudstillingen finder denne gang sted over 4 dage:

  • Torsdag den 25. august 2022 for inviterede gæster fra kl. 1600 til kl. 2000 (4 timer) Åbner kl. 1200, men først behov fra kl. 1600 efter aftale.
  • Fredag den 26. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Lørdag den 27. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Søndag den 28. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1700. (7 timer)

Det er aftalt med Henrik (Tempo Bådsalg), at vi – som tidligere – skal sørge for, at udstillingsområdet er pænt og fri for papir, flasker m.v. Der vil være opstillet beholdere/containere til det indsamlede affald. Henrik sørger for trøjer og ”opsamlingsgrej” m.v. og vi får spisebilletter til pølser/vand/øl.

I udstillingens åbningstid skal vi, pr. dag, stille med 3-4 m/k. Torsdag dog kun 2-3 m/k. Vi behøver ikke alle at være der hele dagen, men der bør være mindst 1 m/k hele tiden. Planen aftales indbyrdes med den udnævnte daglige leder, der anføres på planen.

Send mig en mail om hvilke dage/tidsrum I ønsker at besætte. Hele dage eller timer (minimum 2 timer om dagen).
Mail: donsloth@webspeed.dk
SENEST den 12. august 2022. MEGET GERNE FØR.
Jeg vil derefter lave en plan, som I vil få tilsendt.
Overordnede tovholdere er Georg Lorentzen 21 65 09 18 og Søren Larsen 20 41 52 15.