Søg efter:
Invitation til distancesejlads 2023

Indbydelse til fælles (hygge)kapsejlads

for medlemmer af Ishøj Sejlklub, Sydkystens Sejlklub og Strandparkens Bådelaug

Distancesejlads ca. 11-15 sømil
Der er planlagt en serie på 3 sejladser, med følgende planlagte datoer:
1. sejlads: lørdag den 20. maj
2. sejlads: lørdag den 1. juli
3. sejlads: lørdag den 2. september

Alle tre sejladser tæller med til det endelige resultat. Man behøver ikke at deltage i alle tre sejladser, ligesom man sagtens kan tilmelde sig efter 1. eller 2. sejlads.

3. sejlads er samtidig klubmesterskab for medlemmer af Ishøj Sejlklub.

Vi sejler efter reglerne – til grænsen, men aldrig over (alle vil gerne have deres båd hjem uden skrammer). Nøgleordene er spænding, sjov og hygge og alle med et rimeligt kendskab til søfartens regler kan deltage. Du har således ikke noget at frygte som ny sejler, men alt at vinde.

Der vil være et startgebyr på kr. 50,- pr. sejlads (3 for 100,-). Gebyret vil alene blive brugt til præmier.

Som handicap benyttes bådenes LYS-tal. Du behøver derfor ikke at have målebrev fra Dansk Sejlunion for at deltage. Kan vi ikke finde et LYS-tal for din båd, vil det blive fastlagt af kølbådsudvalget.

Brug af spiler/gennaker: Du bestemmer selv om du vil tilmelde dig med spiler/gennaker fra sejlads til sejlads, og du kan også vælge, i løbet af sejladsen, at sætte spiler/gennaker – så justerer vi bare dit LYS-tal inden vi udregner præmietiden.
Startlinien vil være placeret uden for centerhavnen, og som kapsejladsmærker benyttes udlagte bøjer til start/mål linje, samt de faste mærker i bugten. På alle sejladserne SKAL ejeren af båden (mindst en af bådens ejere for både med flere ejere) være med som skipper. På denne måde er det klublivet der sættes i højsædet – og ikke det at få båden til at sejle hurtigt med en “lånt” besætning. OBS! Alle klubmedlemmer er ”ejer” af klubbens både.

Der arrangeres morgenbord kl. 8:30 i Ishøj Sejlklubs klubhus (tilmelding på mail til sblar1@gmail.com senest 2 dage før sejladsen af hensyn til indkøb).
Ca. kl. 9.00 afholdes skippermøde, således at starten på sejladsen så vidt muligt kan ske kl. 10.30 (samlet start).

Tilmelding og -frist: Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com, eller på tilmeldingsliste i Ishøj Sejlklubs klubhus på Hummeren, senest to dage før sejladsen.

God vind
Kølbådsudvalget

Invitation til sejlerpinsetræf – 2023

Tid: Fra fredag den 26. maj 2023 til mandag den 29. maj 2023.
Sted: Bøgeskov Havn på Stevns.
Pris for det planlagte arrangement: kr. 125,- pr. person. Gratis for børn.
Derudover skal der betales havnepenge efter havnens prisliste.
Turudvalget sørger for indkøb af morgenbrød m.m. til lørdag-søndag-mandag.
Pinsetræf bliver – måske – som følger:

Fredag den 26. maj 2023: 

Nogle både ankommer i dagens løb og anvises plads.
Intet planlagt program. Råhygge i bådene/på havnen og/eller en gåtur i skoven.

Lørdag den 27. maj 2023: 

Fælles morgenbord på havnen. Flere både ankommer og anvises plads.
Mulighed for lege på græsplænen eller blot hygge i bådene/på havnen.
Kl. 1800 planlagt fælles aften arrangement på havnen, hvor der serveres bøffer og pølser med div. tilbehør, dessert og kaffe. Der vil være mulighed for køb af fadøl og vin.
Egne drikkevarer kan medbringes.
Der vil ikke blive arrangeret Børne- Veganer- Vegetar- menuer.
Der vil muligvis blive et musikalsk indslag i løbet af aftenen.

Søndag den 28. maj 2023: 

Fælles morgenbord på havnen. Mulighed for lege på græsplænen eller
en gåtur i skoven. Måske begyndende sejlads mod hjemhavn eller videre på tur.

Mandag den 29. maj 2023: 

Fælles morgenbord på havnen. Begyndende sejlads mod hjemhavn eller videre på tur.

Tilmelding til Poul-Erik på mail donsloth@webspeed.dk, senest fredag den 19. maj 2023 kl. 15:00.
Anfør ved tilmeldingen: Ankomstdag med sejl- eller motorbåd, bådens navn og størrelse i fod, navn på skipper og mobilnummer, samt antal deltagere til aften arrangementet lørdag.
Betaling på Mobil Pay: 40 71 79 27. Anfør navn.

Med sejlerhilsen
Turudvalget.

Indkaldelse til generalforsamling

Hej,

Hermed indkaldelse til ordinær generalforsamling i Ishøj Sejlklub, til afholdelse mandag, den 27. marts 2023, kl. 19.00 i klubhuset.

Foreløbig dagsorden vedhæftet.

Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal – jævnfør vedtægterne §18, være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, hvilket vil sige mandag, den 13. marts 2023.

Dagsorden, ifølge vedtægternes §19:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Revideret regnskab til godkendelse
  4. Indkomne forslag
  5. Drifts- og likviditetsbudget for det kommende år til godkendelse og fastsættelse af kontingent for det kommende år
  6. Valg af kasserer
  7. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter 
  8. Valg af 2 revisorer samt én suppleant
  9. Valg af havnebestyrelsesmedlem samt suppleant
  10. Valg af repræsentantskabsmedlemmer ifølge vedtægter for Ishøj Havn
  11. Eventuelt

Endelig dagsorden, revideret regnskab 2022 samt budget 2023 publiceres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Førstehjælps- og brandbekæmpelseskursus for Y3 eleverne samt for sejlerskolen instruktørerne
Lørdag den 21.02/2023 afholdt vi førstehjælps- og brandbekæmpelseskursus for Y3 eleverne samt for instruktørerne der underviser i sejlerskolen. Tak til Lars fra https://www.facebook.com/laerforstehjaelp for meget interessant dag.
Vinsmagning – 21.02.2023

ISHØJ SEJLKLUB og TZ Wine (Kompagnivej 9, 3520 Farum, v/ Tommy Keil)

Inviterer til vin-og portvins smagning for klubbens medlemmer med gæster.

TID: TIRSDAG DEN 21. FEBRUAR 2023 KL. 1800.
STED: ISHØJ SEJLKLUB, HUMMEREN 17, 1., 2635 ISHØJ.

Der vil blive serveret smagsprøver på kvalitetsvine/portvine og dertil serveres oste-
og pølsebord.

Deltager pris: kr. 125,- alt inkl.
Beløbet skal indbetales på konto: 1551-3326227900 eller Mobil Pay 43 037, senest onsdag den 15. februar 2023 (betalingen er bindende).
Betalingen gælder som tilmelding, så husk at anføre navn(e) på indbetalingen.

Max. deltagere: 30.

Der vil være mulighed for at købe/bestille vin og portvin til gode priser.

Julebanko 2022

SUPER BANKO SPIL

 
Mandag den 5. december 2022 kl. 19:00 i klubhuset.

For medlemmer af Ishøj Sejlklub og af dem inviterede gæster.

Der vil være 10 ordinære spil og 1 ekstra super spil.

Flotte præmier: Gavekort, vin, snaps, kaffe og juleguf og som hovedgevinst i ekstra spillet en stor Julekurv, sponsoreret af Sussi. Derudover vil der være gevinstmulighed på indgangsbilletten. Trækkes efter hvert spil.

Pris: Kr. 90,- for 3 plader. Ekstra plader kan derefter købes for kr. 10,- pr. plade.

Fra kl. 17:00 kan dagens ret – Mørbradgryde med ris/kartoffelmos – købes for kr. 85,-

Tilmelding som deltager(e) i bankospillet SKAL ske på mail: ishojsejl@gmail.com senest mandag den 28.11.2022. Bemærk: Max. tilmelding 70 personer, så ”først til mølle”.

Vel mødt til en hyggelig aften.

Sensommertur Søndag den 9. oktober 2021

Så lykkedes det igen at få arrangeret en tur. Og forhåbentlig bliver den en lige så stor succes som sidste års tur.

Turen i år går til Nationalmuseets værft i Holbæk hvor vi vil få en guidet rundvisning og høre om deres restaureringsarbejde med vores gamle træskibe der vil muligvis også blive tid til et besøg på Bonevista.

Efter rundvisning kører vi ud og finder et sted hvor vi kan få frokost. Herefter går turen tilbage til Ishøj.

Prisen for at deltage i dette arrangement er:

  • For medlemmer: 200.00 kr.
  • For ikke medlemmer: 300.00 kr.

Tilmelding og betaling:

Senest den 1. oktober. Da der er begrænset plads (en Bus fuld) er det først til mølle. Tilmelding kan gøres på:

  • MobilePay: 43037, eller
  • Reg. nr/Konto nr: 1551-3326227900

Husk at notere deltagernavne samt evt. medlemsnummer.

Program for dagen:

8.45: Bussen kører præcis fra Ishøj Havn
10.00: Ankomst Holbæk
10.00: Rundvisning
12:15 Afgang Holbæk
13.00: Frokost hvis vi er heldige og finder et sted
15.15: Afgang mod Ishøj
16.30: Forhåbentlig er vi hjemme i Ishøj igen

Bestyrelsen Ishøj Sejlklub

Billedkilde: https://natmus.dk/museer-og-slotte/skibene/bonavista/

Invitation til sejlerpinsetræf

Tid: Fra fredag den 3. til mandag den 6. juni 2022.

Sted: Bøgeskov Havn på Stevns.

Pris for det planlagte arrangement: kr. 100,- pr. person. Gratis for børn.

Derudover skal der betales havnepenge efter havnens prisliste.
Turudvalget sørger for indkøb af morgenbrød m.m. til lørdag-søndag-mandag.

Pinsetræf bliver som følger:

Fredag den 3. juni 2022: Nogle både ankommer i dagens løb og anvises plads af havnefogeden eller den af ham udpegede person.
Intet planlagt program. Råhygge i bådene/på havnen eller en gåtur i skoven.

Lørdag den 4. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Flere både ankommer og anvises plads.
Mulighed for lege på græsplænen eller blot hygge i bådene/på havnen.
Kl. 1800 planlagt fælles grill arrangement på havnen, hvor der serveres bøffer og pølser med div.
tilbehør, dessert og kaffe. Der vil være mulighed for køb af fadøl og vin.
Egne drikkevarer kan medbringes. Sejlklubben sponsorerer måske lidt vin.
Der vil ikke blive arrangeret Børne- Veganer- Vegetar- menuer.

Søndag den 5. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Mulighed for lege på græsplænen eller en gåtur i skoven. Måske begyndende hjemsejlads.

Mandag den 6. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Begyndende sejlads mod hjemhavn eller videre på ferie.
Tilmelding til Poul-Erik på mail donsloth@webspeed.dk senest den 25. maj 2022 kl. 2022.

Anfør ved tilmeldingen: Ankomstdag med sejl- eller motorbåd, bådens navn og størrelse i fod,
navn på skipper og mobil, samt antal deltagere til grill arrangementet.

Betaling på Mobil Pay 40 71 79 27. Anfør navn.

Bådudstilling 2022

Kære kapsejlere. (eller andre interesserede):
Kølbådsudvalget under Ishøj Sejlklub har oplyst, at vi igen i år vil være behjælpelige under Den Flydende Bådudstilling, da Tempo Bådesalg i mange år har sponsoreret vores kapsejladser med mange gavekort.

Bådudstillingen finder denne gang sted over 4 dage:

  • Torsdag den 25. august 2022 for inviterede gæster fra kl. 1600 til kl. 2000 (4 timer) Åbner kl. 1200, men først behov fra kl. 1600 efter aftale.
  • Fredag den 26. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Lørdag den 27. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Søndag den 28. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1700. (7 timer)

Det er aftalt med Henrik (Tempo Bådsalg), at vi – som tidligere – skal sørge for, at udstillingsområdet er pænt og fri for papir, flasker m.v. Der vil være opstillet beholdere/containere til det indsamlede affald. Henrik sørger for trøjer og ”opsamlingsgrej” m.v. og vi får spisebilletter til pølser/vand/øl.

I udstillingens åbningstid skal vi, pr. dag, stille med 3-4 m/k. Torsdag dog kun 2-3 m/k. Vi behøver ikke alle at være der hele dagen, men der bør være mindst 1 m/k hele tiden. Planen aftales indbyrdes med den udnævnte daglige leder, der anføres på planen.

Send mig en mail om hvilke dage/tidsrum I ønsker at besætte. Hele dage eller timer (minimum 2 timer om dagen).
Mail: donsloth@webspeed.dk
SENEST den 12. august 2022. MEGET GERNE FØR.
Jeg vil derefter lave en plan, som I vil få tilsendt.
Overordnede tovholdere er Georg Lorentzen 21 65 09 18 og Søren Larsen 20 41 52 15.

Indbydelse til fælles (hygge)kapsejlads

For medlemmer af Ishøj Sejlklub, Sydkystens Sejlklub og Strandparkens Bådelaug

Distancesejlads ca. 11-15 sømil.

Der er planlagt en serie på 3 sejladser, med følgende planlagte datoer:

  1. sejlads: lørdag den 21. maj
  2. sejlads: lørdag den 18. juni 
  3. sejlads: søndag den 19. juni

Alle tre sejladser tæller med til det endelige resultat. Man behøver ikke at deltage i alle tre sejladser, ligesom man sagtens kan tilmelde sig efter 1. sejlads, eller efter 2. sejlads.

Vi sejler efter reglerne – til grænsen, men aldrig over (alle vil gerne have deres båd hjem uden skrammer). Nøgleordene er spænding, sjov og hygge og alle med et rimeligt kendskab til søfartens regler kan deltage. Du har således ikke noget at frygte som ny sejler, men alt at vinde.

Der vil være et startgebyr på kr. 50,- der dækker alle 3 sejladser. Gebyret vil alene blive brugt til præmier.

Som handicap benyttes bådenes LYS-tal. Du behøver ikke at have målebrev fra Dansk Sejlunion for at deltage. Tilmelder du dig mindst et par hverdage før sejlads, kan dit lys-tal sikkert findes; hvis du tilmelder dig senere, får du tildelt et midlertidigt LYS-tal.

Brug af spiler/gennaker: Du bestemmer selv om du vil tilmelde dig med spiler/gennaker fra sejlads til sejlads, og du kan også vælge, i løbet af sejladsen, at sætte spiler/gennaker – så justerer vi bare dit LYS-tal inden vi udregner præmietiden.

Som kapsejladsmærker benyttes udlagte bøjer til start/mål linje, samt de faste mærker i bugten. På alle sejladserne SKAL ejeren af båden (mindst en af bådens ejere for både med flere ejere) være med som skipper. På denne måde er det klublivet der sættes i højsædet – og ikke det at få båden til at sejle hurtigt med en “lånt” besætning. 

Der arrangeres morgenbord kl. 8:30 i Ishøj Sejlklubs klubhus (35 kr. pr. person. Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com senest 2 dage før sejladsen af hensyn til indkøb). Ca. kl. 9.00 afholdes skippermøde, således at starten på sejladsen så vidt muligt kan ske kl. 10.30 (samlet start). Startlinien vil være placeret uden for centerhavnen.

Tilmelding og -frist: Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com, eller på tilmeldingsliste i Ishøj Sejlklubs klubhus på Hummeren, senest to dage før sejladsen.

God vind
Kølbådsafdelingen
Henrik Wolsing
Poul Erik Sloth Andersen
Peter Gram
Søren Larsen

Fisketur – 2022
Så er det igen blevet tid til forårs fisketur lørdag 14. maj 2022.
Vi fisker fra egne både og teamer selv op.
Vi starter med morgenmad hos Sussie. (Hummeren) kl. 8:00. Hvor der er skippermøde.
 
Herefter starter vi fiskeriet fra kl.9-14.
Indvejning på bro H10. (Hos Ivan) kl.14.30. (1 fisk pr. Art pr. Mand).
Hvor der vil være varme pølser og en lille en. (Premiere)
Pris for dette arrengement er 50kr. Pers.
Som betales til morgenmaden.
 
TILDMELDING PÅ OPSLAG KLUBBEN
SENEST TORSDAG 12-5.
 
Mvh.Klaus og Thomas.
 
Ishøj Sejlklub – extraordinær generalforsamling

På den afholdte, ordinære generalforsamling, mandag den 21. marts 2022, var der 4 punkter til ændring af foreningens vedtægter til afstemning – alle blev vedtaget enstemmigt.

Imidlertid, var der ikke tilstrækkeligt fremmøde til, at ændringer kunne vedtages endegyldigt, derfor indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til endelig godkendelse af de fremsatte forslag, jfr. vedtægternes §30.

Den ekstraordinær generalforsamling afholdes i sejlklubbens lokale på 1. salen, tirsdag, den 12. april 2022, kl. 19.00.

Eneste punkter på dagsordenen er godkendelse af de 4 fremsatte forslag:

  1. §9 – kontingentperiode (bestyrelsen)
  2. §23 – forfald i bestyrelsen (bestyrelsen)
  3. §25 – klubbens tegning (bestyrelsen)
  4. §18 – udsendelse af dagsorden samt indkomne forslag (bestyrelsen)
Kæmpe banko spil

For medlemmer af Ishøj Sejlklub og af dem inviterede gæster.

Fredag den 3. december 2021 kl. 19:00 i klubhuset.

Der vil være 10 ordinære spil og 1 ekstra super spil.

Flotte præmier: Gavekort, vin, snaps, kaffe og juleguf, samt som hovedgevinst i ekstraspillet en stor Julekurv, sponsoreret af Sussi. Derudover vil der være gevinst på indgangsbilletten. Trækkes efter hvert spil.

Pris: Kr. 90,- for 3 plader. Ekstra plader kan derefter købes for kr. 10,- pr. plade.

Fra kl. 17:00 kan dagens ret – Mørbradgryde med ris/kartoffelmos – købes for kr. 80,-

Tilmelding som deltager(e) i bankospillet skal ske på mail

ishojsejl@gmail.com senest mandag den 29.11.2021.

Bemærk: Max. tilmelding 70 personer.

Bind en knude

Hej Alle Ishøj sejlklub sejlere og landkrabber.

Så starter vi nogle aftener hvor du kan lære at binde knuder og splejse.
Undervisningen vil blive delt op så vi hjælper hinanden – dem der er gode til at binde knuder hjælper dem der er mindre gode – og dem der er gode til at splejse hjælper dem der er mindre gode eller helt blanke.

Tanken er at vi skal få nogle hyggelige og fornøjelige timer sammen.
Dette styres med hård hånd af Jørgen som er uddannet rigger og kan hjælpe os godt på vej.
Jørgen sørger for det fornødne snor og hvad der ellers skal bruges.
Første aften vil være en intro aften hvor vi finder ud af hvem der kan hvad. Jørgen demonstrerer nogle knuder og introducerer os for splejsning.

Hvor og hvornår forekommer dette helt fantastiske tilbud? Det foregår på førstesalen i Klubhuset den 3. mandag i månederne oktober, november, januar og februar. Vi starter kl. 19.00 og slutter senest kl. 22.00.

Vel mødt
På bestyrelsens vegne.

Sæsonafslutning i juniorklubben

Så var der sæsonafslutning i juniorklubben  god vind (måske endda lidt for meget) men humøret var højt og selskabet fantastisk. Kristian løb med 1. pladsen. Derudover løb Aurelia med prisen som årets sejler Stefan med prisen som den modigste nybegynder Anton fik for årets Comeback, Bastian for året gode humør og dermed kammerat og ikke mindst løb Carl-Emil med prisen som årets vinterbader… for sin tur i baljen tilbage i marts. Se det var en rigtig sæsonafslutning på vandet, vi fortsætter på land vinteren over)

Åbent hus i Ishøj Juniorer – prøv en optimistjolle simulator

Vil du prøve at sejle på land? … og har du mod til det kan du også prøve at sejle på vand? 😊

I weekenden 3.-5. sep. holder vi åbent hus hvis du vil prøve kræfter på vandet. Det vil være muligt at prøve en optimistjolle simulator på land, og vi har optimistjoller i vandet hvor du også kan prøve en tur med en af vores instruktører.

Derudover vil det være muligt at lære knob samt andet og høre lidt om juniorsejlads i Ishøj Havn.

Så kom og sejl med os😊

Fredag kl. 16-18
Lørdag kl. 10-18
Søndag kl. 10-15

Sensommertur Lørdag den 2. oktober 2021

Så lykkedes det igen at få arrangeret en tur.
Turen går i år til Langelandsfortet hvor der vil stå guider klar
til at vise os lidt rundt, så forhåbentlig går vi meget klogere hjem.
Efter rundvisning går turen hen for at få lidt mad.
Derefter forsøger vi at få en aftale i stand på et lokalt bryggeri hvor vi forhåbentlig kan blive lidt
klogere på den ædle kunst at lave øl.
Herefter går turen hjemad.
Vi kører over broerne ud og sejler hjem.

Prisen og tilmelding

Prisen for at deltage i dette arrangement er:
For medlemmer: 150.00 kr.
For ikke medlemmer: 300.00 kr.
Tilmelding og betaling senest den 15. september.
Da der er begrænset plads (en Bus fuld) er det først til mølle.
Tilmelding kan gøres på:
MobilePay: 43037 Reg.nr/Konto nr.1551-3326227900
Husk at notere deltagernavne samt evt. medlemsnummer.

Program for dagen

7.30: Bussen kører præcis fra Ishøj havn
10.00: Ankomst Langelandsfortet
10.30: Rundvisning.
12.30: Afgang Langelandsfortet.
13.00: Frokost og forhåbentlig rundvisning.
16.15: Færgen sejler fra Spodsbjerg.
19.00: Forhåbentlig er vi hjemme i Ishøj igen

Forventer alle lever op til relevante Covid-19 regler/restriktioner

Billeder kilde: https://langelandsfortet.dk/