Resultatet af medlemsundersøgelsen

Vi udsendte i september et spørgeskema for at tage temperaturen på medlemmernes opfattelse af klubben. Det resulterede i 43 besvarelser, og vi vil her lige opsummere og kommentere lidt på nogle af disse:

 

Vi spurgte bl.a.: ”Hvor tit deltager du i klubbens arrangementer?”
Her svarede 42% “Aldrig” eller “En gang imellem”, en enkelt svarede “Altid”, og resten svarede “Ofte”.

På spørgsmålet: ”Hvilke arrangementer synes du er vigtige i Ishøj Sejlklub?” fordeler det sig således (svar med kun én stemme er ikke med her):

Spørgsmålet: ”Hvilke af Dansk Sejlunions ydelser bruger du?”, viste at under 5% bruger DS ydelser, som kræver medlemskab.

Den generelle tilfredshed med klubben
(1=meget utilfreds til 5=meget tilfreds):

Herefter bad vi om generelle kommentarer, ris og ros. Det medførte en del forskellige svar, som vi her lige vil kommentere lidt på:

60+ initiativet var ikke var med i undersøgelsen; det var lige startet og vi har allerede rigtig god respons fra dem som deltager, men der blev dog udtrykt utilfredshed med, at arrangementet ligger på hverdage indenfor normal arbejdstid. 
Årsagen er at 60+ netop er et tilbud til medlemmer som har mere fritid end andre og som kunne have glæde af at mødes uden for arbejdslivet, og for også at skabe aktiviteter i dagtimerne så der også er liv i klubben i dagtimerne og ikke kun efter kl. 16.00. Alle er velkomne til at møde op og deltage.

Der blev bl.a. også spurgt hvorfor juniorafdelingen ikke var repræsenteret og hvorfor der ikke var nogle arrangementer for motorbåde.

Her er svarene ganske simple:

-Juniorafdelingen lukkede tidligere på året, da de bærende kræfter ikke ønskede at fortsætte deres arbejde.

-Der har endnu ikke har været tilstrækkelig interesse fra motorbådsfolket til at få etableret et motorbådsudvalg til at stå for de ønskede arrangementer. Der er ellers penge i budgettet, så der er ingen grund til at holde sig tilbage 🙂

Nogle savner et klubhus og mere klubliv, og det er selvfølgelig taget til efterretning. Klubhuset har vi dog; selvom der er restaurant i underetagen, har vi hele førstesalen, hvor der i løbet af året er blevet etableret køkken og gjort lidt mere for at gøre det hyggeligt.

Der ønskes fælles ture og mere reklame for diverse arrangementer…
Vi arrangerer allerede fælles ture, ikke mange, men alligevel. Vi bruger både Facebook, mails og hjemmesiden til oplysning om den slags, men vi tager det til efterretning og ser om vi kan gøre det endnu bedre.

Én ønsker speedbådskurser, hvilket vi ikke tilbyder. Det er der til gengæld mange andre der gør, og det er ikke et marked vi hverken kan eller vil konkurrere i.

Til spørgsmålet: ”Brænder du for andre aktiviteter som du selv kunne tænke dig at være en del af?” kom der heldigvis et par svar fra nogle som både ville deltage i ungdomsarbejde og i motorbåds arrangementer. Lad os håbe at det kan være et løft til disse områder, så vi kan genetablere juniorafdelingen og få nedsat et motorbådsudvalg.