Søg efter:

 

Ishøj Sejlklub inviterer til foredrag: “Fra hamsterhjul til øhop i Stillehavet” v. Kirstine Dahl

Tirsdag den 18. november 2025 kl. 18:30 i klubhuset

Kirstine Dahl og hendes mand, Kaare, løb stærkt i livet, da de i en ganske moden alder traf deres livs beslutning og bremsede op midt i det hele. De ville realisere Kaares barndomsdrøm om at gå i land på stillehavsøen Pitcairn, hvor mytteristerne fra skibet Bounty gik i skjul for den engelske flåde i 1789.

De købte en båd og gav slip på alt: deres tre voksne sønner, arbejde, hus, møbler og bil, og stævnede alene ud fra Skudehavnen den 17. juli 2022 efter halvandet års forberedelse.

Det blev en tur på mere end 25.000 sømil, og det kan derfor virke lidt paradoksalt at Kirstine har tilmeldt sig vores sejlerskole

Det, og meget mere, kommer Kirstine og fortæller om. Det bliver helt sikkert en spændende aften som du ikke vil gå glip af, så mød op og nyd et par timer i selskab med Kirstine.

Tilmelding til arrangementet: https://ishoejsejlklub.nemtilmeld.dk/3/

 

Max. deltagerantal 45, så ”først-til-mølle”!

Klubben byder på en forfriskning og div. Snacks, og kniber det med tiden har Sussi altid god mad til rimelige priser fra kl. 17:15

 

Du kan læse mere om foredraget her:
https://kirstinedahl.dk/Download/Kirstine-Dahl-Foredrag_Fra-hamsterhjul-til-%C3%B8hop-i-Stillehavet.pdf