Søg efter:
Invitation til sejlerpinsetræf

Tid: Fra fredag den 3. til mandag den 6. juni 2022.

Sted: Bøgeskov Havn på Stevns.

Pris for det planlagte arrangement: kr. 100,- pr. person. Gratis for børn.

Derudover skal der betales havnepenge efter havnens prisliste.
Turudvalget sørger for indkøb af morgenbrød m.m. til lørdag-søndag-mandag.

Pinsetræf bliver som følger:

Fredag den 3. juni 2022: Nogle både ankommer i dagens løb og anvises plads af havnefogeden eller den af ham udpegede person.
Intet planlagt program. Råhygge i bådene/på havnen eller en gåtur i skoven.

Lørdag den 4. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Flere både ankommer og anvises plads.
Mulighed for lege på græsplænen eller blot hygge i bådene/på havnen.
Kl. 1800 planlagt fælles grill arrangement på havnen, hvor der serveres bøffer og pølser med div.
tilbehør, dessert og kaffe. Der vil være mulighed for køb af fadøl og vin.
Egne drikkevarer kan medbringes. Sejlklubben sponsorerer måske lidt vin.
Der vil ikke blive arrangeret Børne- Veganer- Vegetar- menuer.

Søndag den 5. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Mulighed for lege på græsplænen eller en gåtur i skoven. Måske begyndende hjemsejlads.

Mandag den 6. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Begyndende sejlads mod hjemhavn eller videre på ferie.
Tilmelding til Poul-Erik på mail donsloth@webspeed.dk senest den 25. maj 2022 kl. 2022.

Anfør ved tilmeldingen: Ankomstdag med sejl- eller motorbåd, bådens navn og størrelse i fod,
navn på skipper og mobil, samt antal deltagere til grill arrangementet.

Betaling på Mobil Pay 40 71 79 27. Anfør navn.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i maj

Mandage er der gang i Junior afdelingen – kom forbi og hils på.

Sejlerskolen starter på vandet fra mandag den 2. maj.
Vi har igen i år 8 hold af 3 sejlere der ønsker at tage den teoretiske del af duelighedsbeviset.
Der sejles mandag til torsdag i hele maj måned.

11. maj – Bestyrelsesmøde
Husk at hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, kan du møde dem på bestyrelsesmødet mellem kl. 17.00-18.00.

Lørdag den 14. maj arrangerer motorbådsudvalget fisketur, sejler du kølbåd er du også velkommen.
Tilmelding på liste i klubhuset.

Lørdag den 21. maj: kølbåds afd. arrangerer årets første distance kapsejlads – har du stor eller lille båd så deltag – det er en hyggelig dag på vandet. Nærmere info kommer snarest. Vi sejler efter LYS tal så målebrev ikke nødvendigt.

Lørdag den 28. maj: Vor jubilæumsfest afholdes i fest telt – der er endnu mulighed for at tilmelde sig.
I løbet af dagen foregår der en hel masse spændende ting omkring junior huset – så kig forbi.
Se program på vores hjemmeside: ishoejsejlklub.dk – her kan man også tilmelde sig til festen om aftenen.

Pinseturs udvalget arbejder på højtryk for at genskabe traditionen med en fælles Pinse tur.
I år er turen planlagt til at gå til Bøgeskoven. Nærmere herom snarest.

Bestyrelsen

Bådudstilling 2022

Kære kapsejlere. (eller andre interesserede):
Kølbådsudvalget under Ishøj Sejlklub har oplyst, at vi igen i år vil være behjælpelige under Den Flydende Bådudstilling, da Tempo Bådesalg i mange år har sponsoreret vores kapsejladser med mange gavekort.

Bådudstillingen finder denne gang sted over 4 dage:

  • Torsdag den 25. august 2022 for inviterede gæster fra kl. 1600 til kl. 2000 (4 timer) Åbner kl. 1200, men først behov fra kl. 1600 efter aftale.
  • Fredag den 26. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Lørdag den 27. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Søndag den 28. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1700. (7 timer)

Det er aftalt med Henrik (Tempo Bådsalg), at vi – som tidligere – skal sørge for, at udstillingsområdet er pænt og fri for papir, flasker m.v. Der vil være opstillet beholdere/containere til det indsamlede affald. Henrik sørger for trøjer og ”opsamlingsgrej” m.v. og vi får spisebilletter til pølser/vand/øl.

I udstillingens åbningstid skal vi, pr. dag, stille med 3-4 m/k. Torsdag dog kun 2-3 m/k. Vi behøver ikke alle at være der hele dagen, men der bør være mindst 1 m/k hele tiden. Planen aftales indbyrdes med den udnævnte daglige leder, der anføres på planen.

Send mig en mail om hvilke dage/tidsrum I ønsker at besætte. Hele dage eller timer (minimum 2 timer om dagen).
Mail: donsloth@webspeed.dk
SENEST den 12. august 2022. MEGET GERNE FØR.
Jeg vil derefter lave en plan, som I vil få tilsendt.
Overordnede tovholdere er Georg Lorentzen 21 65 09 18 og Søren Larsen 20 41 52 15.