Ishøj Sejlklub har sine rødder i Lille Strandvejens grundejerforening Ishøj og blev en realitet da det på en generalforsamling i foråret 1972 blev besluttet at udskille den såkaldte broforening fra grundejerforeningen og omdanne broforeningen til en selvstændig sejlklub. Dette skete på en stiftende generalforsamling den 27 maj 1972.
Ishøj sejlklubs første hjemhavn
Aktiviteten var fra starten høj i Ishøj sejlklub allerede i foråret 1972 samledes medlemmer fra sejlklubben på stranden ud for Lille Strandvej og påbegyndte bygningen af det der skulle blive Ishøj sejlklubs første hjemhavn. De første brofag skaffede man penge til ved vejfesterne, formanden Henry Nielsen købte noget nedrivningstømmer fra Titan, En 2-3 brofag blev bygget omme i haverne og slæbt ud på dage hvor der ikke var så meget vand. Brofagene blev lagt på kloakrør, som desværre forsvandt med isen i en af de hårde vintre. Når der var oversvømmelse, kunne man hente brofagene inde i sivene. Engang blev et brofag fundet, fortøjet til en lysmast oppe på Søvang med et skilt: Til fare for trafikken, joee det var en ret så bevægelig tid. Efterhånden blev det en vane at indvi to brofag om året. Silkesnoren fik en knude for hver indvielse, så det blev til mange knuder, da broen til sidst var 100 meter lang. I foråret 1972 byggede man også et slæbested.
Et lille skibsværft opstod, formanden Henry Nielsen læste ‘Populær Mekanik’ og der fulgte en kreativ tid da han fik ideen med selv at fremstille både kaldet Søridderen. Ni medlemmer byggede i vinteren 1972/73 10 Søriddere. Materialet var glasfiber og formene de blev støbt i havde medlemmerne også selv fremstillet. I maj 1973 trak de ni medlemmer lod om bådene og satte dem i vandet samme dag. Nogle af skipperne fik senere den brandgode ide, at forlænge deres både og da det var driftige folk så var der ikke langt fra ide til handling, så det gjorde man bare.
Søndagen efter den 18 maj 1973 kunne man for første gang afholde Ishøj sejlklubs standerhejsning og dels sætte 10 optimistjoller i vandet (ligeledes hjemmelavede) klar til klubbens juniorafdeling. Frem til foråret 1977 gik livet i havnen ved Lille Strandvej sin vante gang, havnen bliv stille og rolig udbygget. Et klubhus blev der bygget, af sveller, huset var på 20 kvadratmeter køkkenet iberegnet, pejs var der, men den kunne ikke trække så varmen nåede kun 1 meter ind i rummet. Klubhuset var bygget sammen med et havegærde, som set lidt fra oven dannede formen af et skib. Flagstangen var mast. Som tiden gik blev der behov for broer på rigtige pæle, og endnu engang kom formanden Henry Nielsens opfindsomhed medlemmerne til gode, Henry konstruerede nemlig et rammeslag på en tømmerflåde, af motoren fra en græsslåmaskine og gearkassen fra en skotøjsmaskine, 400 pæle blev der slået i havbunden. Men foråret 1977 blev også starten på nogle år, som kom til at betyde store omvæltninger og indledningen på en nomadetilværelse, for det gæve bådfolk i den lille sejlklub. Den lille havn for enden af Lille Strandvej i Ishøj skulle rives ned, på grund af amtets planer om at omdanne Køge Bugt nordlige del til en gigantisk strandpark.
Brydningstid og omvæltninger.
Igennem mange år havde der været planer om at omdanne de lavvandede arealer i den nordlige del af Køge Bugt ud for Avedøre og Vallensbæk til en gigantisk strandpark, med kilometer lange sandstrande og lystbådshavne, for hovedstadens beboere. De første planer stammede fra 1936 hvor det daværende egnsplanudvalg – Københavns egnens grønne områder – foreslog at man påbegyndte opbygningen af en sandbadestrand i den nordlige del af Køge Bugt. Men først i 1965 kom et underudvalg af Køge Bugt udvalget, med et realistisk projekt til gennemførelse af et stort rekreativt område i den nordlige del af Køge Bugt og i september 1975 blev selskabet I/S Køge Bugt Strandpark dannet. Siden gik der et par år med revision og indhentning af nødvendige tilladelser, godkendelser af byplanvedtægter o.s.v., men endelig i marts 1977 kunne man begynde på det store anlægsarbejde som skulle blive til det vi i dag kender som Køge Bugt Strandpark.
Den sidste standerhejsning i den gamle havn ved Lille Strandvej, fandt sted den 1 maj 1977, på det tidspunkt var medlemmerne allerede i fuld gang med nedtagningen af de gamle broer, broerne blev skilt ad i sektioner og båret i land styk for styk ved håndkraft. Siden blev pælene også hevet op, dog ved hjælp af en galge og en skovtrold. De gæve sejlere var ved at forberede sig på de besværligheder der ville komme de næste år, men det var energiske folk og alle var opsatte på at give et nap, det var den gang man var nød til (næsten) at rationere retten til at udføre frivillig arbejde, så der blev ikke sejlet meget den sommer.
Det meste af april og lidt ind i maj måned 1977 gik med nedtagning af den gamle havn og fremstilling af flydeelementer og der skulle bruges mange, så der blev arbejdet med stor ildhu, på et tidspunkt var der så mange tønder i havnen at man næsten ikke kunne røre sig. Flydeelementerne skulle bruges til at fragte de gamle bådbroer sikkert til en midlertidig nødhavn.
Omkring den 7 maj 1977 blev de første flydebroer sejlet til den første nødhavn som var et bassin for enden af Store Vejleå. Klubmedlemmerne sled og slæbte, da Køge Bugt på daværende tidspunkt var et lavvandet område måtte man trække brofagene det sidste stykke ind til kysten og det forgik ved håndkraft, og ikke nok med det, skulle brofagene også bæres det sidste stykke hen over skovvej, inden de igen kunne komme i vandet, et hårdt og tidskrævende arbejde som medlemmerne brugte en stor del af maj måned 1977 på, men det lykkedes og det lykkedes også at få bygget en midlertidig havn, og deres både kom også i vandet, måske lidt sent på foråret men i vandet kom de.
Opbygningen af den midlertidige nødhavn fortsatte hen over sommeren 1977, jo entusiasmen havde kronede dage og mange venskaber blev knyttet under det projekt. I foråret 1978 havde de gæve sejlere fået opbygget en brugbar havn med tilhørende klubhus, og stolte kunne de afholde standerhejsning den 30 april 1978, vistnok den eneste i den lille nødhavn for enden af Store Vejleåen.
Under dette flytteri var der 27 medlemmer der forlod klubben, og startede Tokosten Sejlklub, i dag beliggende i Kalvebod Rende – sidste klub på venstre hånd når man sejler i nordøstlig retning i Kalvebod Rende mod København.
I løbet af vinteren 1978/1979 måtte Ishøj sejlklub for anden gang rykke bropælene op, for denne gang at flytte ud på den netop anlagte ydermole til Ishøj og Vallensbæk lystbådshavne. De midlertidige klubfaciliteter blev flytte ud til Stenhusene (Toilethusene øst for Kunstmuseet Arken). Men det gæve sejlfolk kunne heldigvis snart se en ende på den seneste tids omflakkende nomadetilværelse fra sted til sted, for der ude ved stenhusene, for enden af Skovvejen, kunne de følge det igangværende anlægsarbejde, til det der skulle ende med at blive til Ishøj lystbådshavn.
I 1979 skete der desværre endnu en splittelse blandt klubbens medlemmer, en gruppe kølbådssejlere forlod klubben og dannede Sydkystens Sejlklub, i dag beliggende på Søhesten i Ishøj havn, Men heldigvis er fortidens stridigheder glemt, så der i dag er to velfungerende sejlklubber i Ishøj havn.
Klubhuset fra den første nødhavn kunne desværre ikke flyttes, men de tilbageværende klubmedlemmerne flikkede nogle skurvogne sammen, så de havde et samlingspunkt til de daglige klubaktiviteter, for selv om klubånden havde været sat på alvorlige prøver havde de ikke mistet entusiasmen.
Vinteren 1978/1979 var som mange sikkert vil huske en af de værste i mands minde, de fleste havne frøs til og der kom store mængder sne som lukkede det meste af landet, for nogle klubmedlemmer i Ishøj sejlklub betød det desværre flere prøvelser, idet de havde valgt at lade deres både overvintre i vandet, den strenge frost gjorde at der var flere både der nærmede sig et totalt forlig, alt i alt et trist syn, men lærerigt, det kan koste mange penge når naturen spiller med kræfterne.
For at det ikke skulle være løgn, blev Ishøj Sejlklub med skurvogne og hele gøjemøget fortrængt til Nødhavn nr. 3, der lå der, hvor Sydkysten Sejlklub i dag har deres flotte klubhus.
Efter 4 havne og 6 forskellige klubhuse kunne Ishøj sejlklub omsider se en tryg fremtid i møde på Hummeren i Ishøj havn. Det næstsidste Klubhus var også på Hummeren. Det var der hvor materiale- og mastegården ligger nu. Det nuværende klubhus byggede kommunen. De byggede råhuset – så skulle medlemmerne selv lave etageadskillelsen og isolere væggene indvendig, og lave toiletter og køkken. Huset blev taget i brug under den første bådudstilling i 1985.
