Søg efter:

Står du lige og mangler et duelighedsbevis, så er her en mulighed at få den teoretiske del.

Hvornår starter vi teorihold?

Ishøj Sejlklub starter nye teorihold op (max 12 elever) hvert år, typisk i uge 43.

Undervisningen foregår typisk hver torsdag fra kl. 19:00 – 21:00 i Ishøj Sejlklub, 1. sal, Hummeren 17.

Undervisningen tager udgangspunkt i Dansk Sejlunions materiale, Navigation Sømandskab og Sikkerhed, Søkort 102 og De internationale søfartsregler.

Pris

1.100 kr.

Ud over skal der påregnes penge til undervisningsmateriale og gebyr til prøve.

Se mere om Ishøj sejlklub sejlerskole.

Lidt mere om undervisning

Duelighedsbevis er havets kørekort. Når du har den – kan du færdes til søs, til gavn for din og andres sikkerhed.

Undervisningen på vores sejlerskole er tilpasset til nye og let øvede fritidssejlere. På skolen lærer man søvejsregler, navigation og søsikkerhed, og selvfølgelig lærer man at sejle en sejlbåd. For at få er Duelighedsbevis skal du bestå en teoretisk prøve i navigation og en praktisk prøve i sejlads. Begge prøver arrangeres af sejlerskole og sejlunions censor . Et Duelighedsbevis giver også ret til at føre speedbåd. Det vil sige, at du ikke behøver at tage et speedbådskørekort hvis du har et Duelighedsbevis.

Læs meget mere om de  krav og emner for Duelighedsprøven hos Dansk SejlUnion.

Er du interesseret kontakt.: Hugo Egenhardt, duelighed@ishoejsejlklub.dk

sejlerinstruktør i 2018