Hvad sker der i Ishøj sejlklub i juli 2022

Juli måned er den måned hvor rigtig mange af os holder ferie, så af den grund holder bestyrelsen, kølbådsafdelingen samt seniorsejlerskolen også ferie – derfor ingen aktiviteter og/eller møder.

Juniorafdelingen derimod, klør på…. der sejles stort set hele sommeren, hver mandag kl. 17.00 plus det løse ..

Vi er efterhånden rigtig mange, så kom og vær med. Det er fantastisk, at se ungerne få kammeratskaber på havnen, hvor de hygger sig og bruger klubhuset.

Har du spørgsmål eller andet, så ring eller skriv til Berit på berola@ruc.dk eller 40895315, tænker du på at møde om en mandag, så kan du også altid lige ringe eller skrive, så er vi sikre på at der er nogen til at tage imod dig.

De store har også mulighed for at komme ud og prøve kræfter med jollerne, så mød op og få en hyggelig aften med dine sejler venner.

Voksen jollesejlads:                                                                  

En håndfuld voksne, i deres bedste alder, er begyndt at sejle jollesejlads. Det er hver torsdag kl. 17.00 hvor der sejles ud fra juniorhuset, med efterfølgende moleøl/sodsavand.

Klubben har 3 Laserjoller og en Flipperjolle der kan benyttes, og vi har altid følgebåd med ud. Har du selv en jolle er du også velkommen til at sejle ud med os. Det er både for erfarende sejlere, men også for dem som aldrig har prøvet det før og bare syntes det kunne være sjovt at prøve.

Her sejler vi også over hele sommeren, men igen ring eller skriv på berola@ruc.dk eller 40895315 hvis du kigger forbi, så sikrer vi der er nogen til at tage imod dig