Hvad sker der i Ishøj sejlklub i marts 2024

I marts måned er det tid til den årlige generalforsamling – mød op og få indflydelse på klubbens fremtid. Indkaldelse samt endelig dagsorden vil blive udsendt i henhold til klubbens vedtægter.

Generalforsamlingen afholdes mandag den 18. marts i stueetagen kl. 19.00

Husk at du skal have betalt dit kontingent til klubben for at kunne deltage.

60+ afdeling

60+ holder hyggesammenkomst mandag den 4. marts kl.09.30

Hvis du ikke har job eller andet så mød op, det er bestemt hyggeligt – alle er velkomne.

Kølbådsafdeling/kommende motorbådsafdeling

12 marts indkaldes Motor og Kølbåds sejlere til fælles møde (separat invitation allerede udsendt).

Det er bestyrelsens håb, at der vil møde en hel masse køl- og motorbåds sejlere op, så vi kan få etableret en afdeling specifikt for motorbådssejlere, og derved få gang i aktiviteter for denne gruppe af medlemmer. Det er også vores håb, at de to afdelinger kan sætte gang i fælles aktiviteter – så mød op.

Følgende datoer er reserveret til distance sejladser i 2024: 02/06, 22/6 samt 17/8 skriv allerede nu i kalenderen.

Sejlerskolen

13 marts kl. 19.00 på første salen i klubhuset er der planlagt møde vedrørende praktisk sejlads for elever på sejlerskolen. Separat invitation til involverede elever, vil blive udsendt.

Lørdag den 16. marts kl.10.00 er der ”båd gennemgang/forberedelse” (kun instruktører og aspiranter).

Navigationsundervisningen fortsætter i marts med undervisning onsdag og torsdag. Der er planlagt eksamination i sejladsplanlægning første weekend i april.

Bestyrelsen

Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøde fredag den 08-03 kl.17.00 på 1 salen i klubhuset.

Traditionen tro, kan man, hvis man har noget man vil drøfte, uddele ris og/eller ros eller viderebringe gode forslag til aktiviteter, møde bestyrelsen fra kl. 17.00.