Søg efter:
Bind en knude

Hej Alle Ishøj sejlklub sejlere og landkrabber.

Så starter vi nogle aftener hvor du kan lære at binde knuder og splejse.
Undervisningen vil blive delt op så vi hjælper hinanden – dem der er gode til at binde knuder hjælper dem der er mindre gode – og dem der er gode til at splejse hjælper dem der er mindre gode eller helt blanke.

Tanken er at vi skal få nogle hyggelige og fornøjelige timer sammen.
Dette styres med hård hånd af Jørgen som er uddannet rigger og kan hjælpe os godt på vej.
Jørgen sørger for det fornødne snor og hvad der ellers skal bruges.
Første aften vil være en intro aften hvor vi finder ud af hvem der kan hvad. Jørgen demonstrerer nogle knuder og introducerer os for splejsning.

Hvor og hvornår forekommer dette helt fantastiske tilbud? Det foregår på førstesalen i Klubhuset den 3. mandag i månederne oktober, november, januar og februar. Vi starter kl. 19.00 og slutter senest kl. 22.00.

Vel mødt
På bestyrelsens vegne.

Familie jollesejlads i Ishøj sejlklub

Familie jollesejlads i Ishøj sejlklub juniorklubben i Ishøj sejlklub har fra DGI modtaget midler til indkøb af to laserjoller. Så nu kan legesyge forældre også komme ud og sejle jolle. I tirsdags var det Anders og Carl-emil der sammen tog en tur. Vi er en hyggelig lille juniorklub med højt til loftet, som vi nu prøver at gøre endnu hyggeligere med mulighed for familiesejlads kontakt os hvis du har interesse.