Kølbådsudvalget Ishøj Sejlkub
Kølbådsudvalgets opgaver er at arrangere kapsejladser og events, der først og fremmest er rettet mod klubbens medlemmer.
For tiden arrangeres der hvert år:
Distancesejladser
Der planlægges 3 selvstændige sejladser, der placeres på 3 lørdage, oftest med to sejladser i foråret og en i efteråret. Sejladserne arrangeres som en serie, hvor point fra hver sejlads lægges sammen og herved afgør hvem, der bliver samlet vinder.
Man kan godt deltage selvom man ikke kan komme til alle sejladser – det vil selvfølgelig være svært at blive samlet vinder hvis man kun deltager i én eller to sejladser, men der findes en vinder for hver sejlads.
Alle med kølbåde kan deltage. Alle klubbens medlemmer kan – efter aftale med sejlerskolen – låne en skolebåd og deltage.
Klubmesterskab
Der arrangeres klubmesterskab for kølbåde. Klubmesterskabet søges afholdt den første lørdag i september.
De sidste par år har kølbådsudvalget inviteret havnens øvrige to klubber (SKS og SBL) til at deltage. Det er lidt tyndt, men det går en smule fremad med deltagelse fra disse klubber.
Alle sejladser arrangeres med fælles morgenmad, skippermøde, sejlads, protest/ resultatmøde. Det søges altid at slutte hvert arrangement med fælles frokost (Sussi’s 3 håndmadder), gerne ved bænkene på plænen. Nogle gange slutter dagen med at de, der har tid og lyst, mødes til aftensmad i klubhuset. Det er alt sammen med til at give nogle gode sportslige og sociale oplevelser og styrke sammenholdet blandt sejlerne.
Der vil altid være plads til nye aktiviteter, men det kræver selvfølgelig, at der er nogen der vil være med til at arrangere og gennemføre disse tiltag.
Husk, der er plads til alle. Vi sejler efter reglerne, og der er al tid plads til nybegyndere – vi passer på hinanden derude.
Se også vedhæftede dokument om:
- Kølbådsafdelingens ansvarsområde
- Hvad er kølbådsudvalget i PDF format