Søg efter:
Julebanko 2022

SUPER BANKO SPIL

 
Mandag den 5. december 2022 kl. 19:00 i klubhuset.

For medlemmer af Ishøj Sejlklub og af dem inviterede gæster.

Der vil være 10 ordinære spil og 1 ekstra super spil.

Flotte præmier: Gavekort, vin, snaps, kaffe og juleguf og som hovedgevinst i ekstra spillet en stor Julekurv, sponsoreret af Sussi. Derudover vil der være gevinstmulighed på indgangsbilletten. Trækkes efter hvert spil.

Pris: Kr. 90,- for 3 plader. Ekstra plader kan derefter købes for kr. 10,- pr. plade.

Fra kl. 17:00 kan dagens ret – Mørbradgryde med ris/kartoffelmos – købes for kr. 85,-

Tilmelding som deltager(e) i bankospillet SKAL ske på mail: ishojsejl@gmail.com senest mandag den 28.11.2022. Bemærk: Max. tilmelding 70 personer, så ”først til mølle”.

Vel mødt til en hyggelig aften.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i oktober 2022

Oktober er kendetegnet ved mangeartede aktiviteter af forskelligartede karakterer – afslutningen på sommerhalvårets samt opstarten på vinterhalvårets –  i kronologisk rækkefølger er følgende planlagt for oktober måned.

8. oktober

Afmastning af seniorsejlerskolens tre skolebåde, Svanen, Prop og Osterejen. Aktiviteterne starter kl. 10, og der forventes deltagelse af såvel instruktører som sejlerskoleelever.

9. oktober

Årets sensommertur løber af stablen, denne gang til Nationalmuseets værft i Holbæk.

12. oktober

Der afholdes bestyrelsesmøde – ønsker man at tale med bestyrelsen, kan dette ske mellem kl. 17-18 – inden selve bestyrelsesmødet

14. oktober

Seniorsejlerskolens tre skolebåde landsættes – vognmanden er bestilt til kl. 08.00

24. oktober

Første undervisningsaften for Yachtskipper 3 holdet (mandage) – specifik information sendes ud til tilmeldte elever snarest.

26. oktober

Første undervisningsaften for kursister tilmeldt onsdagsholdet i navigation, sø-sikkerhed mv. til duelighed. Specifik information sendes ud til tilmeldte elever snarest.

27. oktober

Første undervisningsaften for kursister tilmeldt torsdagsholdet i navigation, sø-sikkerhed mv. til duelighed. Specifik information sendes ud til tilmeldte elever snarest.

29. oktober

Klubstanderen stryges for den forgangne sæson – formanden holder en lille tale, og klubben er vært ved en lille forfriskning.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i september 2022

Kølbådsafdelingen

Den 3 september afholder kølbådsafdelingen årets sidste kap/hygge sejlads.

Du kan endnu nå at tilmelde dig, vi starter dagen med morgenbord og skippermøde, så tilmeld dig og din båd til en hyggelig dag med gode sejler kammerater.

Juniorafdelingen

kører bare der udad – små Joller om mandagen og de lidt større om torsdagen, aktiviteterne ved juniorhuset starter allerede kl.17.00 så kig forbi og få en god snak.

Lørdag den 25-09 afholder juniorklubben klubmesterskab, det bliver en spændende dag for de unge mennesker mere herom på Facebook og hjemmeside.

Sensommertur

Klubben har annonceret en efterårstur til Nationalmuseets værft i Holbæk med afholdelse lørdag den 08-10 denne aftale bliver ikke som forventet – men turen vil i stedet blive afholdt søndag den 09-10 så husk at rette i kalenderen, mere info senere

Bestyrelsesmøde

Onsdag den 14 september holder vi bestyrelsesmøde.

Medlemmer kan komme og få en snak med et bestyrelsesmedlem mellem kl. 17.00 og 18.00.

Hvis du endnu ikke har fået hentet en klub vimpel til båden er chancen der også for at få fingre i en sådanne.

Invitation til klubmesterskab 2022

for medlemmer af Ishøj Sejlklub, Sydkystens Sejlklub og Strandparkens Bådelaug

Distancesejlads ca. 11-15 sømil.

 Lørdag den 3. september 

Vi sejler efter reglerne – til grænsen, men aldrig over (alle vil gerne have deres båd hjem uden skrammer). Nøgleordene er spænding, sjov og hygge og alle med et rimeligt kendskab til søfartens regler kan deltage. Du har således ikke noget at frygte som ny sejler, men alt at vinde.

Der vil være et startgebyr på kr. 50,- Gebyret vil alene blive brugt til præmier.

Som handicap benyttes bådenes LYS-tal. Du behøver ikke at have målebrev fra Dansk Sejlunion for at deltage. Tilmelder du dig mindst et par hverdage før sejlads, kan dit lys-tal sikkert findes; hvis du tilmelder dig senere, får du tildelt et midlertidigt LYS-tal.

Brug af spiler/gennaker: Du bestemmer selv om du vil tilmelde dig med spiler/gennaker, og du kan også vælge, i løbet af sejladsen, at sætte spiler/gennaker – så justerer vi bare dit LYS-tal inden vi udregner præmietiden.

Som kapsejladsmærker benyttes udlagte bøjer til start/mål linje, samt de faste mærker i bugten. På sejladsen SKAL ejeren af båden (mindst en af bådens ejere for både med flere ejere) være med som skipper. På denne måde er det klublivet der sættes i højsædet – og ikke det at få båden til at sejle hurtigt med en “lånt” besætning. OBS! Alle klubmedlemmer er ”ejer” af klubbens både.

Der arrangeres morgenbord kl. 8:30 i Ishøj Sejlklubs klubhus (35 kr. pr. person. Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com senest 2 dage før sejladsen af hensyn til indkøb). Ca. kl. 9.00 afholdes skippermøde, således at starten på sejladsen så vidt muligt kan ske kl. 10.30 (samlet start). Startlinien vil være placeret uden for centerhavnen.

Tilmelding og -frist: Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com, eller på tilmeldingsliste i Ishøj Sejlklubs klubhus på Hummeren, senest to dage før sejladsen.

  

God vind

Kølbådsafdelingen

Sensommertur Søndag den 9. oktober 2021

Så lykkedes det igen at få arrangeret en tur. Og forhåbentlig bliver den en lige så stor succes som sidste års tur.

Turen i år går til Nationalmuseets værft i Holbæk hvor vi vil få en guidet rundvisning og høre om deres restaureringsarbejde med vores gamle træskibe der vil muligvis også blive tid til et besøg på Bonevista.

Efter rundvisning kører vi ud og finder et sted hvor vi kan få frokost. Herefter går turen tilbage til Ishøj.

Prisen for at deltage i dette arrangement er:

  • For medlemmer: 200.00 kr.
  • For ikke medlemmer: 300.00 kr.

Tilmelding og betaling:

Senest den 1. oktober. Da der er begrænset plads (en Bus fuld) er det først til mølle. Tilmelding kan gøres på:

  • MobilePay: 43037, eller
  • Reg. nr/Konto nr: 1551-3326227900

Husk at notere deltagernavne samt evt. medlemsnummer.

Program for dagen:

8.45: Bussen kører præcis fra Ishøj Havn
10.00: Ankomst Holbæk
10.00: Rundvisning
12:15 Afgang Holbæk
13.00: Frokost hvis vi er heldige og finder et sted
15.15: Afgang mod Ishøj
16.30: Forhåbentlig er vi hjemme i Ishøj igen

Bestyrelsen Ishøj Sejlklub

Billedkilde: https://natmus.dk/museer-og-slotte/skibene/bonavista/

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i august 2022

Så har mange af jer afsluttet en forhåbentlig dejlig ferie, og er klar på efterårets fornøjelser …..

Nedenfor lidt omkring kommende aktiviteter i sejlklubben.

Sejlerskolen

Vi starter op på fuld tryk i Sejlerskolen, hvor der sejles mandag til torsdag, og der er kommet nye elever til. Velkommen til jer. Instruktørerne står klar til at tage godt imod jer så det kan blive en god og lærerig oplevelse.

Sejler skolen vil til vinter starte et Y3 hold op, så nu vil vi også kunne tilbyde dette til vores medlemmer. Nærmere kommer snarest – der vil fortsat blive navigations undervisning til duelighedsbeviset.

Junior afdelingen

Sejladser med vores junior sejlere starter op, og der er stadig ledige pladser for nye sejlere.
Der sejles mandage fra kl. 17.00 – kig forbi om mandagen, og hils på vores engagerede instruktører.

Voksen jollesejlads 

En håndfuld voksne i deres bedste alder er begyndt at sejle jollesejlads. Det er hver torsdag kl. 17.00 hvor der sejles ud fra juniorhuset, med efterfølgende moleøl/sodsavand.

Klubben har 3 Laserjoller og en Flipperjolle der kan benyttes, og vi har altid følgebåd med ud. Har du selv en jolle er du også velkommen til at sejle ud med os.

Det er både for erfarne sejlere, men også for dem som aldrig har prøvet det før, og bare syntes det kunne være sjovt at prøve. Her sejler vi også over hele sommeren, men igen ring eller skriv på juniorerne@ishoejsejlklub.dk hvis du kigger forbi, så sikrer vi der er nogen til at tage imod dig.

Efterårstur

Traditionen tro vil der blive en efterårstur i 2022, denne planlægges at gå til Holbæk, hvor Nationalmuseet har et skibsværft – der vil blive en rundvisning.

Datoen er fastsat til den 8. oktober 2022 så afsæt dagen allerede nu.

Der vil dog være en deltager begrænsning på max. 35 prs. Invitation udsendes når alle detaljer er på plads.

Diverse

Onsdag den 10. august holder bestyrelsen møde.

Det er muligt at træffe repræsentanter for Bestyrelsen fra kl. 17.00 hvis man har noget man ønsker drøftet, eller bare vil møde et Bestyrelses medlem.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i juli 2022

Juli måned er den måned hvor rigtig mange af os holder ferie, så af den grund holder bestyrelsen, kølbådsafdelingen samt seniorsejlerskolen også ferie – derfor ingen aktiviteter og/eller møder.

Juniorafdelingen derimod, klør på…. der sejles stort set hele sommeren, hver mandag kl. 17.00 plus det løse ..

Vi er efterhånden rigtig mange, så kom og vær med. Det er fantastisk, at se ungerne få kammeratskaber på havnen, hvor de hygger sig og bruger klubhuset.

Har du spørgsmål eller andet, så ring eller skriv til juniorerne@ishoejsejlklub.dk, tænker du på at møde om en mandag, så kan du også altid lige ringe eller skrive, så er vi sikre på at der er nogen til at tage imod dig.

De store har også mulighed for at komme ud og prøve kræfter med jollerne, så mød op og få en hyggelig aften med dine sejler venner.

Invitation til sejlerpinsetræf

Tid: Fra fredag den 3. til mandag den 6. juni 2022.

Sted: Bøgeskov Havn på Stevns.

Pris for det planlagte arrangement: kr. 100,- pr. person. Gratis for børn.

Derudover skal der betales havnepenge efter havnens prisliste.
Turudvalget sørger for indkøb af morgenbrød m.m. til lørdag-søndag-mandag.

Pinsetræf bliver som følger:

Fredag den 3. juni 2022: Nogle både ankommer i dagens løb og anvises plads af havnefogeden eller den af ham udpegede person.
Intet planlagt program. Råhygge i bådene/på havnen eller en gåtur i skoven.

Lørdag den 4. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Flere både ankommer og anvises plads.
Mulighed for lege på græsplænen eller blot hygge i bådene/på havnen.
Kl. 1800 planlagt fælles grill arrangement på havnen, hvor der serveres bøffer og pølser med div.
tilbehør, dessert og kaffe. Der vil være mulighed for køb af fadøl og vin.
Egne drikkevarer kan medbringes. Sejlklubben sponsorerer måske lidt vin.
Der vil ikke blive arrangeret Børne- Veganer- Vegetar- menuer.

Søndag den 5. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Mulighed for lege på græsplænen eller en gåtur i skoven. Måske begyndende hjemsejlads.

Mandag den 6. juni 2022: Fælles morgenbord på havnen. Begyndende sejlads mod hjemhavn eller videre på ferie.
Tilmelding til Poul-Erik på mail donsloth@webspeed.dk senest den 25. maj 2022 kl. 2022.

Anfør ved tilmeldingen: Ankomstdag med sejl- eller motorbåd, bådens navn og størrelse i fod,
navn på skipper og mobil, samt antal deltagere til grill arrangementet.

Betaling på Mobil Pay 40 71 79 27. Anfør navn.

Hvad sker der i Ishøj sejlklub i maj

Mandage er der gang i Junior afdelingen – kom forbi og hils på.

Sejlerskolen starter på vandet fra mandag den 2. maj.
Vi har igen i år 8 hold af 3 sejlere der ønsker at tage den teoretiske del af duelighedsbeviset.
Der sejles mandag til torsdag i hele maj måned.

11. maj – Bestyrelsesmøde
Husk at hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, kan du møde dem på bestyrelsesmødet mellem kl. 17.00-18.00.

Lørdag den 14. maj arrangerer motorbådsudvalget fisketur, sejler du kølbåd er du også velkommen.
Tilmelding på liste i klubhuset.

Lørdag den 21. maj: kølbåds afd. arrangerer årets første distance kapsejlads – har du stor eller lille båd så deltag – det er en hyggelig dag på vandet. Nærmere info kommer snarest. Vi sejler efter LYS tal så målebrev ikke nødvendigt.

Lørdag den 28. maj: Vor jubilæumsfest afholdes i fest telt – der er endnu mulighed for at tilmelde sig.
I løbet af dagen foregår der en hel masse spændende ting omkring junior huset – så kig forbi.
Se program på vores hjemmeside: ishoejsejlklub.dk – her kan man også tilmelde sig til festen om aftenen.

Pinseturs udvalget arbejder på højtryk for at genskabe traditionen med en fælles Pinse tur.
I år er turen planlagt til at gå til Bøgeskoven. Nærmere herom snarest.

Bestyrelsen

Bådudstilling 2022

Kære kapsejlere. (eller andre interesserede):
Kølbådsudvalget under Ishøj Sejlklub har oplyst, at vi igen i år vil være behjælpelige under Den Flydende Bådudstilling, da Tempo Bådesalg i mange år har sponsoreret vores kapsejladser med mange gavekort.

Bådudstillingen finder denne gang sted over 4 dage:

  • Torsdag den 25. august 2022 for inviterede gæster fra kl. 1600 til kl. 2000 (4 timer) Åbner kl. 1200, men først behov fra kl. 1600 efter aftale.
  • Fredag den 26. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Lørdag den 27. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1800. (8 timer)
  • Søndag den 28. august 2022 fra kl. 1000 til kl. 1700. (7 timer)

Det er aftalt med Henrik (Tempo Bådsalg), at vi – som tidligere – skal sørge for, at udstillingsområdet er pænt og fri for papir, flasker m.v. Der vil være opstillet beholdere/containere til det indsamlede affald. Henrik sørger for trøjer og ”opsamlingsgrej” m.v. og vi får spisebilletter til pølser/vand/øl.

I udstillingens åbningstid skal vi, pr. dag, stille med 3-4 m/k. Torsdag dog kun 2-3 m/k. Vi behøver ikke alle at være der hele dagen, men der bør være mindst 1 m/k hele tiden. Planen aftales indbyrdes med den udnævnte daglige leder, der anføres på planen.

Send mig en mail om hvilke dage/tidsrum I ønsker at besætte. Hele dage eller timer (minimum 2 timer om dagen).
Mail: donsloth@webspeed.dk
SENEST den 12. august 2022. MEGET GERNE FØR.
Jeg vil derefter lave en plan, som I vil få tilsendt.
Overordnede tovholdere er Georg Lorentzen 21 65 09 18 og Søren Larsen 20 41 52 15.

Indbydelse til fælles (hygge)kapsejlads

For medlemmer af Ishøj Sejlklub, Sydkystens Sejlklub og Strandparkens Bådelaug

Distancesejlads ca. 11-15 sømil.

Der er planlagt en serie på 3 sejladser, med følgende planlagte datoer:

  1. sejlads: lørdag den 21. maj
  2. sejlads: lørdag den 18. juni 
  3. sejlads: søndag den 19. juni

Alle tre sejladser tæller med til det endelige resultat. Man behøver ikke at deltage i alle tre sejladser, ligesom man sagtens kan tilmelde sig efter 1. sejlads, eller efter 2. sejlads.

Vi sejler efter reglerne – til grænsen, men aldrig over (alle vil gerne have deres båd hjem uden skrammer). Nøgleordene er spænding, sjov og hygge og alle med et rimeligt kendskab til søfartens regler kan deltage. Du har således ikke noget at frygte som ny sejler, men alt at vinde.

Der vil være et startgebyr på kr. 50,- der dækker alle 3 sejladser. Gebyret vil alene blive brugt til præmier.

Som handicap benyttes bådenes LYS-tal. Du behøver ikke at have målebrev fra Dansk Sejlunion for at deltage. Tilmelder du dig mindst et par hverdage før sejlads, kan dit lys-tal sikkert findes; hvis du tilmelder dig senere, får du tildelt et midlertidigt LYS-tal.

Brug af spiler/gennaker: Du bestemmer selv om du vil tilmelde dig med spiler/gennaker fra sejlads til sejlads, og du kan også vælge, i løbet af sejladsen, at sætte spiler/gennaker – så justerer vi bare dit LYS-tal inden vi udregner præmietiden.

Som kapsejladsmærker benyttes udlagte bøjer til start/mål linje, samt de faste mærker i bugten. På alle sejladserne SKAL ejeren af båden (mindst en af bådens ejere for både med flere ejere) være med som skipper. På denne måde er det klublivet der sættes i højsædet – og ikke det at få båden til at sejle hurtigt med en “lånt” besætning. 

Der arrangeres morgenbord kl. 8:30 i Ishøj Sejlklubs klubhus (35 kr. pr. person. Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com senest 2 dage før sejladsen af hensyn til indkøb). Ca. kl. 9.00 afholdes skippermøde, således at starten på sejladsen så vidt muligt kan ske kl. 10.30 (samlet start). Startlinien vil være placeret uden for centerhavnen.

Tilmelding og -frist: Tilmelding på mail til sblar1@gmail.com, eller på tilmeldingsliste i Ishøj Sejlklubs klubhus på Hummeren, senest to dage før sejladsen.

God vind
Kølbådsafdelingen
Henrik Wolsing
Poul Erik Sloth Andersen
Peter Gram
Søren Larsen

Fisketur – 2022
Så er det igen blevet tid til forårs fisketur lørdag 14. maj 2022.
Vi fisker fra egne både og teamer selv op.
Vi starter med morgenmad hos Sussie. (Hummeren) kl. 8:00. Hvor der er skippermøde.
 
Herefter starter vi fiskeriet fra kl.9-14.
Indvejning på bro H10. (Hos Ivan) kl.14.30. (1 fisk pr. Art pr. Mand).
Hvor der vil være varme pølser og en lille en. (Premiere)
Pris for dette arrengement er 50kr. Pers.
Som betales til morgenmaden.
 
TILDMELDING PÅ OPSLAG KLUBBEN
SENEST TORSDAG 12-5.
 
Mvh.Klaus og Thomas.
 
Kan du bruge havnens redningsudstyr?

KAN DU BRUGE HAVNENS REDNINGSUDSTYR?
En ny sæson står for døren, snart summer havnene af liv. Men vandet er stadig koldt og falder man i vandet, er en hurtig indsats afgørende. Brug 2 minutter på at se filmen ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” og bliv klogere på, hvordan du bruger redningshagen, redningskransen eller løfter en bevidstløs person op af vandet med den løse stige. Øv jer sammen på havnen og vær klar til at gribe ind, hvis uheldet er ude. Filmen er en del af projekt Sikker Havn, af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der er støttet af TrygFonden.

SE HVORDAN DU BRUGER HAVNENS REDNINGSUDSTYR
Hurtig indsats er afgørende og kan redde liv, hvis nogen er faldet i vandet, eller ligger livløs i havnen. Brug 2 minutter på at se filmen ”Kan du bruge havnens redningsudstyr?” og bliv klogere på, hvordan du bruger redningshagen, redningskransen eller løfter en bevidstløs person op af vandet med den løse stige. Øv jer sammen på havnen og vær klar til at gribe ind, hvis uheldet er ude. Filmen er en del af projekt Sikker Havn, af Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), der er støttet af TrygFonden.

Generalforsamling 21. marts 2022
Referat fra ordinær generalforsamling, mandag den 21. marts kl. 19.00 i klubhuset

Dagsorden, ifølge vedtægternes §19:

1. Valg af dirigent, referent samt stemmetællere

Formand Kurt Sjøgreen bød velkommen til Generalforsamlingen og foreslog som
dirigent Claus Lethmar (CL). Dette blev accepteret. CL konstaterede at
generalforsamlingen var indkaldt rettidigt.
Der blev valgt to stemmetællere Henrik Wolsing Jensen (HWJ) og Peter Gram (PG).
som referent blev valgt Suzanne Imalie Sølberg (SIS).
Der var tilstede 40 stemmeberettigede medlemmer ud af sejlklubbens 269
medlemmer, heraf 6 fuldmagter. 23 andelshavere var stemmeberettiget til valg til
Ishøj Havn.

2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år

Denne generalforsamling er sidste for et par koryfæer, der efter mange års virke i såvel Ishøj Sejlklub, som i relation til Ishøj Havn, har valgt at give stafetten videre til ”yngre kræfter”– såvel formand som næstformand stopper.
Fremfor et kronologisk tilbageblik på 2021, har jeg valgt at gøre dette afdeling for afdeling, samt inkludere et lille outlook for 2022, hvor væsentlig og interessante forhold forekommer.

Sociale aktiviteter
Året 2021 startede som 2020 sluttede – med restriktioner, forsamlings restriktioner
indendørs såvel som udendørs – derfor ingen, traditionel nytårskur.
Første aktivitet på denne front blev således standerhejsningen i slutningen af april
måned. Fornuftig tilslutning på en solrig dag.
Generalforsamlingen vedrørende året 2020 blev afholdt sent, nemlig i midten af juni
måned, igen en følge af covid-19 restriktioner. Årets sensommertur gik til koldkrigsfortet på syd Langeland – en lang køretur, med et forholdsvis kort ophold på selve museet. Til trods udfordringer undervejs, virkede det som om folk hyggede/morede sig. Medio november blev den årlige julefrokost for sejlklubbens frivillige, aktive ledere afholdt. 
Det bedst besøgte arrangement på den social front blev julebanko. Vi endte med, i løbet af arrangementet, at være et sted mellem 35-40 personer, og baseret på tilbagemeldingerne var folk yderst fornøjede (nogle spurgte sågar, om vi ikke også skulle afholde et sommerbanko).

Juniorerne
Der er kommer liv i juniorhuset, og det kan vi i høj grad takke Berit og Anders for – og
ikke at forglemme, de aktive forældre der involverer sig og giver en hånd med.
2021 er i høj grad blevet brugt på at renovere og rydde op, så omgivelserne er
indbydende for de unge mennesker.
Vi håber at det kan bidrage til at juniorafdelingen vokser. Vi er blevet en god gruppe af
aktive forældre, som også før i tiden selv har sejlet joller, så niveauet for klubbens
instruktørgruppe er ret højt, dér til har mange gennemført børneinstruktørkurset hos
Dansk Sejlunion. Så endelig send jeres unger ned. Vi har stort fokus på det sociale og
at alle får en god start på vandet, og ingen dårlige eller utrygge oplevelser
Vi overvejer, og har samtaler i gang med SKS, SBL og søspejderne, omkring
samarbejdet. Vi vil gerne sikre, at alle bidrager med tid og engagement, såvel som en
rimelighed i fordeling af samtlige relaterede omkostninger – det har ikke været
tilfældet tidligere.

Seniorerne
Seniorsejlerskolen har været yderst eftertragtet de senere år – og vi har stadigvæk en
længere venteliste med folk, der ønsker at lære sejlerlivet at kende. Ikke desto mindre
blev der i 2021 plads til, at indvie 16 nye elever på vore 2 skolebåde.
6 elever viste stor dygtighed (3 efter forårssæsonen – 3 efter efterårssæsonen) og
bestod duelighedsprøven – tillykke til dem.
Vi har genoptaget traditionen med en introduktionsaften for nye og kommende
sejlerelever og har netop afholdt årets session.
Vi planlægger en udskiftning af den ene skolebåd i 2022, og vi vil formentlig i en
overgangsperiode have 3 både til rådighed.
I marts måned 2021 afholdtes eksamen for 4 navigationshold, der troligt havde fulgt
undervisningen henover vinteren, dels ved fremmøde, dels virtuelt. Selve
eksaminationen foregik ligeledes virtuelt og slutproduktet blev 22 elever med bestået
teoretisk del af duelighedsbeviset.
Der har været lidt færre elever til vintersæsonen 2021/2022, men vi har dog haft 2 hold kørende med omkring 18 elever – der er eksamen i den kommende uge – vi krydser fingre, og håber det bedste for alle. Vi havde, op til vintersæsonens start en snak om, hvorvidt vi skulle tilbyde et Y3 kursus, det blev ved snakken for 2021/-22, bliver muligvis bragt op igen for sæsonen 2022/2023. Dansk Sejlunion – Sejlerinstruktør I kursus i foråret 2023.

Motorbådsafdeling
En enlig svale – fisketur afholdt sidst på sæsonen.

Kølbådsafdeling
Desværre ingen aktivitet i sæsonen – lidt trist i betragtning af, at vi er en sejlklub, med
det formål ”.. at fremme interessen for fritidslivet på søen”.
Vi forventer væsentlig mere aktivitet i 2022, og kan allerede nu løfte sløret for årets
første aktivitet (på tegnebrættet) – en pinsetur til Bøgeskov, ligesom der er planlagt
såvel distancesejladser som klubmesterskab.

Andre aktiviteter og forhold
2021 blev også året hvor vores hjemmeside fik et velfortjent pimp/brush-up – tak til
Aneta for det.
Ligeledes forsøger vi at skabe mere kommunikation og aktivitet generelt. Vi udsender
løbende information og invitationer, og vi har i løbet af efteråret/vinteren afholdt
arrangement som ”bind en .knude” – tak til Jørgen, ligesom vi har haft besøg af Dansk
Søredning (desværre mødte ikke så mange personer op) samt RenBåd.

Fremad 2022
Året hvor vi fejrer 50 års jubilæum. Stort arrangement er under opsejling – støt op, mød frem og få en god oplevelse.

Bestyrelsens berening blev godtaget og føres til referat

3. Revideret regnskab til godkendelse

Søren Kjeldsen (SLK) gennemgik klubbens regnskab for 2021. Regnskabet blev
godkendt.

4. Indkomne forslag
 
a. §9 – kontingentperiode (bestyrelsen)

Enstemmigt vedtaget blandt de fremmødte. Forslaget kan dog ikke godkendes
endeligt, da der kun var 40 stemmeberettigede fremmødt og en endelig godkendelse
kræver 2/3 flertal af klubbens medlemmer. Der indkaldes derfor til ekstraordinær
generalforsamling indenfor de kommende 14 dage.

b. §23 – forfald i bestyrelsen (bestyrelsen)
Enstemmigt vedtaget, se bemærkning under pkt. a.

c. §25 – klubbens tegning (bestyrelsen)
Enstemmigt vedtaget, se bemærkning under pkt. a.

d. §18 – udsendelse af dagsorden samt indkomne forslag (bestyrelsen)
Enstemmigt vedtaget, se bemærkning under pkt. a.

5. Drifts- og likviditetsbudget for det kommende år til godkendelse og fastsættelse af kontingent for det kommende år

Drifts- og likviditetsbudgettet bev ensstemmigt godkendt. Kontingentet fastholdes.

6. Valg af formand (bestyrelsen indstiller Kaj Ramskov Hansen)

Kaj Ramskov Hansen blev enstemmigt valgt som ny formand

7. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter

Bjarne Schou (BS) havde ønsket genvalg. På mødet opstillede desuden Berit
Rosengaard Grønbeck (BRG) og Anete Kjeldsen (AK).
BS modtog 8 stemmer, BRG modtog 39 stemmer og AK modtog 27 stemmer. BRG og
AK er dermed valgt ind i bestyrelsen for 2 år.
(1 stemme var ugyldig og ikke alle har stemt på to kandidater)
Henrik Wolsing Jensen (HWJ) og Peter Gran (PG) blev valgt for en 1 årig periode uden
modkandidater.
Som suppleanter opstillede Bjarne Schou (BS), Jørgen Nielsen (JN) og Tanja Lauridsen
(TL)
BS modtog 15 stemmer, JN modtog 25 stemmer og TL modtog 34 stemmer. JN og TL
er dermed valgt som suppleanter for en 1 årig periode.
(1 stemme var ugyldig og 39 var gyldige)

8. Valg af 2 revisorer samt én suppleant

Benno With Jørgensen (BWJ) og Poul Erik Sloth Andersen (PESA) blev genvalgt. Som
suppleant blev valgt Kirsten Lethmar (KL)

9. Valg af medlem til havnebestyrelsen

Anders Grønbech (AG) blev valgt som medlem, Bjarne Schou (BS) som suppleant.

 2021  2022
 Benno With Jørgensen Havnebestyrelse Anders Grønbech
 Kaj Ramskov Hansen Havnebestyrelse Kaj Ramskov Hansen
Sam Hammershøy   Suppleant Bjarne Schou
10. Valg af repræsentantskabsmedlemmer til Ishøj Havn

Claus Lethmar (CL) og Poul Erik Sloth Andersen (PESA) ønskede ikke genvalg. Benno With Jørgensen (BWJ) og Steen Skovhus (STS) stillede op
og blev valgt ind. Kaj Ramskov Hansen (KRH) og Peter Gram (PG) blev valgt som suppleanter.

 2021  2022
 Gert BrødsgaardRepræsentantskabsmedlemGert Brødsgaard
Claus Lethmar RepræsentantskabsmedlemBenno With Jørgensen
Poul-Erik Sloth AndersenRepræsentantskabsmedlem Steen Skovhus
Jørgen NielssonRepræsentantskabsmedlemJørgen Nielsson
Michael FleronRepræsentantskabsmedlemMichael Fleron
Peter DynnesenRepræsentantskabsmedlemPeter Dynnesen
Kurt Sjøgreen RepræsentantskabsmedlemKurt Sjøgreen
Søren Kjeldsen RepræsentantskabsmedlemSøren Kjeldsen
Aneta KjeldsenSuppleantKaj Ramskov Hansen
Kirsten LethmarSuppleantPeter Gram

Den nyvalgte formand takkede de afgående medlemmer for indsatsen og overrakte
en flot kurv.

11.Eventuelt

Bemærkning til pkt. 3: Det vil være rart hvis de bemærkninger der fremkommer på
mødet under fremlæggelse af økonomien, bliver udsendt sammen med regnskabet
(Bo Antilinen). Bemærkningen blev taget ad notam af bestyrelsen.
I forbindelse med samarbejdet med juniorklubben ønskes en konkretisering af det
økonomiske (Bo Antilinen), hvilket blev uddybet af kasseren.
Det blev desuden nævnt, at engagement er lige så vigtigt som det økonomiske og der
var stor ros for arbejdet med juniorerne.
Fremadrettet ønskes der mikrofonanlæg på møderne, så alle kan høre hvad der
bliver sagt. Ønsket blev taget ad notam.
Klubbens aktivitetskalender er opdateret på den nye hjemmeside.
Efter generalforsamlingen var klubben vært med en snitte og en øl.

Ishøj Sejlklub – extraordinær generalforsamling

På den afholdte, ordinære generalforsamling, mandag den 21. marts 2022, var der 4 punkter til ændring af foreningens vedtægter til afstemning – alle blev vedtaget enstemmigt.

Imidlertid, var der ikke tilstrækkeligt fremmøde til, at ændringer kunne vedtages endegyldigt, derfor indkaldes til ekstraordinær generalforsamling til endelig godkendelse af de fremsatte forslag, jfr. vedtægternes §30.

Den ekstraordinær generalforsamling afholdes i sejlklubbens lokale på 1. salen, tirsdag, den 12. april 2022, kl. 19.00.

Eneste punkter på dagsordenen er godkendelse af de 4 fremsatte forslag:

  1. §9 – kontingentperiode (bestyrelsen)
  2. §23 – forfald i bestyrelsen (bestyrelsen)
  3. §25 – klubbens tegning (bestyrelsen)
  4. §18 – udsendelse af dagsorden samt indkomne forslag (bestyrelsen)
Hvad sker der i Ishøj sejlklub i april

Nu nærmer tiden sig for søsætning af bådene. Husk at bestille tid til kran i god tid da der er begrænset med datoer!

Mandage er der gang i Junior afdelingen kom forbi og hils på.

Husk der afholdes ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 12. kl. 19.00 i klubhuset 1 sal.

Bestyrelsesmøder er flyttet til den 2. onsdag i måneden kl. 18.00. startende onsdag den 13. Husk at hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, kan du møde dem mellem kl. 17.00-18.00.

Lørdag den 2. og lørdag den 9. startes der på klargøring af Skolebåde kl. 10.00 vi mødes ved bådene udfor bro H2.

Tirsdag den 19. kl. 19.00 indkaldes motorbådssejlerne til fællesmøde, der skal oprettes et Motorbådsudvalg. Mød op så vi i fællesskab kan skabe nogle aktiviteter for sejlere.

Onsdag den 20. kl. 19.00 indkaldes kludesejlerne til fælles møde hvor vi kan drøfte hvilke ønsker i har til aktiviteter, samt evt. sejlere der ønsker at deltage i Kølbådsudvalget. Udvalget er pt. Søren Larsen, Peter Gram, Poul-Erik og Henrik W. Jensen

Husk der vil blive afholdt en fælles Pinsetur til Bøgeskoven. Så afsæt dagene til hyggeligt samvær nu.

Lidt datoer til fremtiden. Kølbåds afdelingen meddeler at der afholdes kapsejladser på følgende datoer:
1 sejlads lørdag 21-05-2022
2 sejlads. Lørdag 18-06-2022
3 sejlads søndag 19-06-2022
4 sejlads klubmesterskab lørdag den 03-09-2022
Nærmere info kommer når vi nærmer os men husk at reservere dagene.

Introduktionsaften for alle sejlerskoleelever (nuværende som kommende)

Seniorsejlerskolen i Ishøj Sejlklub, Tirsdag d. 15. marts kl. 19, 1. sal i Ishøj Sejlklubs klubhus

Alle seniorsejlerskolens elever er velkomne, og det gælder såvel nye som gamle elever.
Andre interesserede er også velkomne; men bemærk, at der ikke optages nye elever i forbindelse med introduktionsmødet.

Benyt i stedet online tilmelding til ”praktisk sejlads” på sejlklubbens hjemmeside, eller kontakt sejlerskole@ishoejsejlklub.dk vedr. ledige pladser.

Af hensyn til vores planlægning, vil vi gerne have din tilmelding til introduktionsmødet  på mail, senest mandag d. 14. marts 2022. Mail til: sejlerskole@ishoejsejlklub.dk

Nyhedsbrev marts 2022

Hvad sker der i Ishøj sejlklub

Nu nærmer tiden sig hvor vi skal i gang med maling og pudseklud.

Mandag den 7. marts

Bestyrelsesmøde kl. 19.00. Husk at hvis du har noget du vil drøfte med bestyrelsen, kan du møde dem mellem 18.00-19.00.

Tirsdag, den 15. marts

Introduktionsaften for alle sejlerskoleelever (nuværende som kommende).

Afholdes i klubhuset fra kl. 19.00.

Mandag den 21-03-2022:

Generalforsamling. Afholdes i klubhuset kl. 19.00

Oversigt – kølbådsaktiviteter 2022

Lidt datoer til fremtiden – kølbåds afdelingen meddeler at der afholdes kapsejladser på følgende datoer.

  • 1 sejlads lørdag 21-05
  • 2 sejlads. Lørdag 18-06
  • 3 sejlads søndag 19-06
  • 4 sejlads klubmesterskab lørdag den 03-09

H U S K …

Tilmelding til 50 års jubilæums festmiddagen, d. 28 maj 2022

… lækker mad, levende musik og sjove konkurrencer – kom frisk …. begrænset antal pladser!

https://ishoejsejlklub.dk/50-aars-jubilaeumsarrangement…/

Ishøj Sejlklub – generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling, mandag den 21. marts kl. 19.00 i klubhuset

Dagsorden, ifølge vedtægternes §19:

1. Valg af dirigent, referent samt stemmetællere
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Revideret regnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag
     a. §9 – kontingentperiode (bestyrelsen)
     b. §23 – forfald i bestyrelsen (bestyrelsen)
     c. §25 – klubbens tegning (bestyrelsen)
     d. §18 – udsendelse af dagsorden samt indkomne forslag (bestyrelsen)
5. Drifts- og likviditetsbudget for det kommende år til godkendelse og fastsættelse af kontingent for det kommende år
6. Valg af formand (bestyrelsen indstiller Kaj Ramskov Hansen)
7. Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter
8. Valg af 2 revisorer samt én suppleant
9. Valg af medlem til havnebestyrelsen
10.Valg af repræsentantskabsmedlemmer til Ishøj Havn
11.Eventuelt